165 / 205
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
1 6 3
andet navn for Ægir. Dette må dog ikke forveksles med den filologisk under
byggede tolkning, som Kristian Hald har fremsat, hvorefter øens navn er et
usammensat gida. * Læs beslægtet med et oldengelsk ord
læs
, der betyder græs
gang (se Kristian Hald: Vore Stednavne 2. udg. p. 217). I samme artikel nævnes
den ligeledes folkeetymologiske tydning af Ejderen som »Ægirs dør«. Den mest
sandsynlige tolkning af navnet kan findes i Nudansk Ordbog samt i det sidenhen
udkomne bind 2 af Danske sø- og ånavne af John Kousgård Sørensen. Kbh.
l 973,
hvorefter første led betyder ’skræk’ og sidste led ’dør’ eller ’munding’.
Og hermed skal jeg slutte denne lidt omstændelig katalog over mangler og
fejlagtigheder. Trods de mange ankepunkter er det klart, at en meget stor del af
bogens artikler er uden lyde, og for den interesserede og kritiske læser er der
megen god information at hente. Afsluttende vil jeg gerne tilføje, at det jeg fin
der mest kreperligt ved de misforståelser, unøjagtigheder og fejl, som er begået, er,
at de så nemt kunne have været undgået. Alle de værker, jeg ovenfor har givet
henvisning til, er let tilgængelige på offentlige biblioteker i København, og mange
af dem er stadig i handelen, og endelig kan man rådspørge Københavns Univer
sitets Institut for Navneforskning, hvis man mener, at man har et navnemæssigt
problem; men først skal man naturligvis mene, at man har det.
Senest udkommet er afdøde Charles Haugbølls Veje og Gader på Frederiksberg
I med undertitlen Frederiksbergs veje og gader - Et leksikon over deres anlæg
gelse og navngivning. Det er Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg, der
står for den posthume udgivelse. Manuskriptet er i følge forordet blevet gennem
gået, suppleret og korrigeret af Rigmor Pedersen. Den omfangsrige publikation —
halvandenhundrede sider — er strengt alfabetisk anlagt, og den medtager alle,
ikke blot nuværende men også tidligere og også kun i forslag bragte gadenavne.
Den fører sig frem i en sober og nøgtern stil, hvilket allerede fremgår af den
faste disposition for de enkelte artikler. Der indledes med det centrale, navnet,
derpå beliggenheden (i forhold til andre veje), anlæggelsesår (eller -tid), tidligst
kendte år for navnets eksistens, navnets officielle vedtagelse (på dato), vejens sta
tus (privat/offentlig) og eventuelt tidligere eller senere navn på (dele af) stræk
ningen.
Efter disse selvfølgelige oplysninger følger - efter et par liniers mellemrum -
ofte et afsnit om den saglige baggrund for navnet, og hvis der er tale om en per
son, hvad der tit er på Frederiksberg, gives en kort biografisk præsentation. Af
sluttende gives en fortegnelse over skulpturer anbragt ved den pågældende gade
samt eventuelt en anførelse af, hvem der har bragt gadenavnet i forslag. Som jeg
allerede en gang ovenfor har bemærket, er det ikke muligt eller i al fald meget
besværligt i værker af denne type at konstatere, hvilke oplysninger der er nye,
og hvilke blot gentager kendte fakta. Men det er også af mindre vigtighed i en
bog, hvis hovedformål er at være et katalog end i en bog, hvis udvælgelseskriterier
ligger udenfor gadenavnene og i »det interessante«, således som tilfældet var
med Københavnske gadenavne og deres historie.
Den foreliggende bog er en gennemgrundig fremstilling af en enkelt kommunes