170 / 205
1 6 8
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
Harald Langberg: Kongens Teater. Komediehuset på Kongens Nytorv 1748 -1770 .
10 1 sider incl. noter og bilag, rigt ill. 4 farvetavler. Kbh. 1974. kr. 92 —
Det centrale i teaterhistoriens forskningsfelt er stadig selve scenekunstværket
i hele dets kompleks. Det gælder studiet af de væsentligste klange mellem scene
og sal, mellem de fremstillende kunstnere og publikum, der lig ekkovirkninger
bredte sig i samtiden. En vigtig opgave er derimod også undersøgelsen af tea
trets placering og funktion i kulturhistorisk sammenhæng. Det er hertil over
inspektør ved Nationalmuseet Harald Langberg med sin bog har leveret et bety
deligt bidrag.
Først en reverens for selve boghåndværket. V alg af format, materialer til typo
grafering, sats- og reproduktionsarbejde og den fornemme farvegengivelse, alt
vidner behageligt om viljen til at skabe en så værdig ramme om emnet som
muligt. Det er lykkedes at nå frem til en helhed, der er både funktionel og æste
tisk. Alligevel har man ikke kunnet undgå »een eller anden Plet eller Vorte«,
som Holberg siger. Især gælder det de ulæseligt lange satslinier med den lille
skriftgrad i afsnittet med kildehenvisninger, og indholdsfortegnelsen med den
uskønne udpunktering, mens læseren nok kunne have klaret sig uden et — s. —
foran hvert enkelt sidetal.
Bogen er både stilfuldt og raffineret udstyret med et helshirtingsbind i en
gennemført formgivning også i det grafiske arbejde. V i under gerne forfatteren
den gennemtænkte æstetisering, som han i kolofonen oplyser om, at »stoffet, hvori
bogen er indbundet, er karmoisinrødt som den silke og det fløjl, hoftapetserer
Zollner benyttede til teatret i 1748«. Derimod føles det mildest talt som en ikke
videre velvalgt pastiche af enevælden, når forfatteren ikke alene tilegner dron
ningen bogen, men i en lang dedikation slutter med at tegne sig som majestætens
»allerunderdanigste tjener«. Ny Carlsbergfonden er vi dog gerne med til at
takke for beredvillig støtte til den værdifulde publikation, hvis indhold tåler at
bære det elegante udstyr.
Harald Langberg skildrer i en præcis, let læst og levende stil skuepladsens
historie i otte kapitler. I indledningen fremhæves, hvordan midt under den
pietistiske Chr. V I.s regime Handels elev, Louise af England, og Johann Elias
Schlegel udefra bragte bud om Europas teaterliv. Måske kunne man have ønsket
sig en lidt klarere definition af enevældens kulturpolitik. Teatret spillede her en
ganske særlig rolle. Lige fra den italienske renaissance, i særlig grad understreget
af solkongens Frankrig, fremhævede man identificationen mellem landets kul
turelle stade og det politiske styre.
Fr. V.s »livsalige Regimente«, som Holberg kaldte det, skabte mulighed for
dansk komedie i traktør Chr. Bergs hus i Læderstræde. I ansøgningen til kon
gen udtrykte C. A. Thielo, at teatret skulle indrettes »efter den Plan, som en
Gang af Assessor Ludvig Holberg er anlagt i hans danske Komedier«. Det kan
diskuteres, om Holberg virkelig var så gammel en knark, som forfatteren påstår.
Han var snarere en sleben polemiker og fremragende teaterpolitiker. Der er in
gen tvivl om, at Holberg efterhånden er blevet sine komediers værd fuldt be