171 / 205
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
1 6 9
vidst og har håbet, at der nu endelig kom et teater, hvor de skulle danne det
solide fundament. Sådan havde det ikke været med teatret i Lille Grønnegade,
hvor Montaigu havde prioriteret oversættelserne af de franske stykker med
Moliéres komedieballetter i centrum. Selv om han havde ikke så lidt med den
ny start af den danske komedie at gøre, hævdede Holberg selv, at han aldrig
ville påtage sig »nogen Direction, vel vidende, at det er vanskeligere at holde i
Ave en Troupe af Acteurs, end en Krigshær, som bestaar af mange adskildte
Nationer« (Ep. 447).
Det lykkes forfatteren at påvise, at Holberg virkelig købte en grund i Nørre
gade til den nye danske skueplads. Kilden hertil er Als, Bech og Londemanns
ansøgning til overpræsidenten og byens råd af 4. aug. 1747 (i Stadsarkivet).
Forskere vil vide at sætte pris på, at de væsentlige kilder er trykt som bilag in
extenso bagi bogen.
Det kan imidlertid ikke bevises, at Holberg har haft skøde på den brygger
gårdsgrund, som senere den franske teatertrup i sommeren 1748 købte og byggede
deres teater på. Forfatteren henfører en tegning, der nu findes på National
museet, af et bindingsværksteater hertil. Chr. Elling har tidligere fejlagtigt gen
givet planen som et projekt til teatret på Kongens Nytorv. Planen viser et ko
mediehus, der er langt større end det franskmændene lod bygge. Forfatteren
hævder, at planen gengiver et teater, der, selv om det har kongeloge, virker
temmelig spartansk. Derimod undlader han at påpege, at teatret i alt fald rent
scenisk med prosceniumskulisser, fem kulissefag og tre kulissevogne i hvert fag
helt overgik Eigtveds teater, både i hans oprindelige udkast og den endelige
udførelse.
Den sentimentale retning kom Holberg på tværs. Han er ikke med, når skue
spillerne ansøger byens råd om at få overladt Tjærehuset for enden af Holmens
kanal til teater. Formålet var at bygge en helt ny skueplads på grunden. Den
der stod bag, var overhofmarskallen, Adam Gottlob Moltke.
Man kunne have ønsket, at forfatteren havde givet sig tid til at berette, at
planerne om et teater på Kongens Nytorv ikke blot går tilbage til Fr. IV .,'m en
direkte til Chr. V , som efter parisiske forbilleder anlagde torvet på Hallandsaas
og gav det navn. Kunsthistorikeren John Erichsen har netop i disse Historiske
Meddelelser 1972 redegjort for det projekt (nu på Bymuseet), som Georg Philip
Müller lavede til Chr. V . i 1680erne eller 1690erne. Det lille Gjethus, som rejstes
istedet for teatret, kom også til at fungere som skueplads. Det var her Etienne
Capion 1 7 1 9 sammen med Samuel von Quoten fik tilladelse til at agere med
»højtyske Comoedianter«. I næste sæson 1720-21 spillede han på samme teater
med »den stærke mand« Johann Carl Eckenberg. De bevarede tekstbøger på Det
kgl. Bibliotek af Capions repertoire viser, at han i Det lille Gjethus rådede over
et betydeligt teatermaskineri. Endelig har Chr. Elling påvist (Hist. Med. ßrk
IV b. 194 0-4 1), at Det lille Gjethus og Tjærehuset er en og samme bygning.
Ideen om et teater på Kongens Nytorv var altså ligeså gammel som den var god.
Selv om Fr. V . efter forestillingen i Holtegårds have (16. aug. 1747) gav de
danske skuespillere 100 rdl., skænkede dem Det lille Gjethus’ grund, og støttede