164 / 205
162
OVERSIGTER OG ANMELDELSER
dansk
skoghar.
Det foreslåede personnavn, der forresten kun kendes een gang
i Danmark, og det mere almindelige personnavn Skogh kan ikke sammensættes
i en form med -r-. Det første led i navnet kunne også være identisk med det
»Skowthorp«, der opføres under Ballerup embedsmandslen i Roskildebispens
jordebog fra ca. 1370, således at Skovlunde egentlig var et oprindeligt ’Skovtorp-
lunde’. At -torp i førsteleddet på et sammensat stednavn optræder kun som et
-(e)r- er ikke påfaldende, derimod ville det være underligt at se det tilgrund
liggende navn godt hundrede år efter at den afsvækkede form er dokumenteret,
hvorfor den sidste tolkningsmulighed får stå hen i det uvisse.
Støvnæs Allé (København Nordvest) er opkaldt efter det gamle navn på
Sokkelund herred, Støvnæs, som vi skriver det nu. Navnet har imidlertid intet
med et
næs
at gøre, og det er derfor ikke lønnende at lede efter lokaliteter, der
har heddet sådan. Navnet er behandlet af Kristian Hald i Festskrift til Peter
Skautrup i 1956 p. 23 ff., hvor det påvises at være et oprindeligt substantiv
gida. *styfni, der betyder ’område med stubbe’. Det »s« der forekommer, er et
genitivs-»s« fremkaldt af sammensætningen med det følgende ord
herred..
Først
senere er navnet blevet misopfattet som et navn på -næs.
Syvendehusvej. »Sywendorp«, som indgår i Syvendehus og i Roskildebispens
jordebog nævnes umiddelbart inden det ovennævnte »Skowthorp«, har ikke som
af Zinglersen foreslået noget med udflytning af 7 bønder at gøre. Forleddet
er det i middelalderen velkendte personnavn, der i normaliseret form skrives
Siundi; det betyder egentlig »den syvende«, se Danmarks gamle Personnavne
sp. i247ff.
Til Toftøjevej i Vanløse knyttes den bemærkning, at det er uvist, hvad »øje«
har betydet. Forklaringen kan dog ses hos Ib Lumholt a.a. p. 35. »øje« er et
substantiv, der betyder
øgning, jordtillæg,
her altså om jord som er lagt til den
oprindelige toftej ord.
Torøgel (Torøgelvænget) kan ikke indeholde gudenavnet Thor, da det ville
have været føjet til efterleddet med et »s«. Forleddet er snarest det ord gida.
*thor(a), som indgår i ønavnene Thurø og Torø (se Nudansk Ordbog). Dette
ord betyder forhøjning. I øvrigt er det ganskeubeviseligt, om Thor som hævdet
har været Hedebolandets mest yndede gud. I al fald berettiger tilstedeværelsen
af stednavnet Torslunde ikke til en sådan antagelse, selv om dette navn faktisk
indeholder gudenavnet.
Tunet i Husum er som formodet et konstrueret navn. Det fremgår af Fælles
udvalget angaaende Gaders Benævnelse’s indstilling til Københavns borgerrepræ
sentation, se borgerrepræsentationens forhandlinger 1947-48 p. I035ff.
Vierdiget i Dragør er næppe af hollandsk oprindelse. Forleddet er snarest sub
stantivet
veger
’vidje’, der indgår i adskillige danske stednavne.
Under Vimmelskaftet nævnes et af dens tidligere navne Tyskemandegade.
Dette navn kendes senest omkring år 1500 (1498 16/11 Københavns Diploma
tarium IV nr. 248) og bortfalder ikke som anført først omkring 1689.
I forbindelse med navnet Ægirsgade nævnes navnet Læsø med den i vestnordisk
litteratur, folkeetymologisk betingede tolkning som Hlér’s
0
, hvor Hlér er et