80 / 205
7 8
M. VESTERDAL
Rosenborg Slot. På volden nåede vi Thurahs onkel, en skrædder Vil
helm Klingenberg,41 med hvem vi fulgtes ad Østerport, Grønningen
til Toldboden og ad Bredgaden til Kongens Nytorv. Denne mand var
en ægte dansk mand. Vi kom nemlig til at passere forbi Anders Sandøe
Ørsted, og ligesom vi strøg ham forbi, drejede Klingenberg pludselig
samtalen over på de tider, da Ørsted havde noget at sige, og gav ham
en sådan salve, at det gamle skind vist blev end mere kroget. For
resten gjorde det et underligt indtryk at være den mand nær, som
især i den sidste tid har voldt frihedens venner så megen harme. . . .
Straks efter at vi havde været på Christianshavn, gik vi til Rosenborg
Slot for at se mønt- og medaljekabinettet. . . . V i så i de tre værelser
blot de på skråplanerne udstillede mønter og medaljer. . . . Jeg for
min part kender ikke til mønter på anden måde end den at give dem
ud, hvorfor jeg egentlig ikke havde andet udbytte, end at det var
interessant at se. . . .
Efter at vi havde spist til middag, drukket kaffe og hvilet os lidt på
Thurahs yndige kammer på 3. sal, fortsatte vi, idet vi gik til Prinsens
Palæ, bag slottet, for at se Oldnordisk Musæum, en samling af old
sager, hvortil der i flere henseender ikke findes magen i verden. Den
er grundlagt af den lærde, i Jens Jensens gård i Nyrup fødte, professor
Rasmus Nyerup,42 men egentlig er det arkæologen, konferensråd
Thomsen,43 der med utrættelig flid og møje har ordnet og samlet disse
genstande fra vore forfædre, over 16000 i tallet. . . . Som det hidtil har
gået mig, gik det også her, at jeg stod som en fattig og forlegen og
kunne ikke rigtig forstå hvad jeg så. Dog Thurah fortalte meget,
Thomsen ligeså, og en lille smule kendskab havde jeg til stensagerne,
hvoraf jeg havde set flere, navnlig stenkiler, flækker og flere andre
ting, så jeg fik endda noget udbytte i videnskabelig henseende. Dertil
kommer og, at historien jo ofte omtaler disse vore forfædres redskaber,
jeg har mange gange læst om pile, om buer, om skjolde, om lanser, om
spyd, om lurer, om økser, om hellebarder, om hjelme, og derfor kunne
jeg bedre glæde mig ved at træffe det her i virkeligheden. Uvilkårlig
blev vi sat tilbage til hine svundne tider, og vi kom som på en måde
i berøring med hedenolds kæmper. Det blev aften, og vi måtte bryde
op. Vi gik så tilbage igen til Kongens Nytorv 208. Da vi havde druk
ket té, skulle vi i Tivoli igen. Lykken føjede det så, at der endnu i
aften skulle gives nok en afskedsfest, navnlig et brillant fyrværkeri.