83 / 205
RUNDTUR I KØBENHAVN
81
hvilket vi og kunne se. Så kom vi også forbi fiskerlejet Skovshoved.
Ikke langt fra fiskerlejet Tårbæk, ved lyststedet Bellevue, lagde »Ham
let« ind, og vi gik i land for at begynde vor march. Først kom vi ind
i den af den kaptajn Geo. Carstensen48 i 1845 anlagte vandkuranstalt
Klampenborg. Det var smukt, der var mange skønne anlæg med
gange, saloner, forskellige pavilloner og en udmærket stor koncertsal;
men det så så underlig tomt og øde ud, og skønt anstalten ligger på
et af de yndigste steder, med en dejlig udsigt over Øresund, så er den
alligevel ikke synderlig benyttet. Adskillige af bygningerne er lejet ud
til private, og selve haven benyttes kun sjældent, uden til de såkaldte
høstfester. Fra Klampenborg kom vi ind i Jægersborg Dyrehave, der
af Christian den Femte er indhegnet med staver af enebærtræ fra det
nordlige Norge, og bestemt til parforcejagt efter dyr. Denne jagt bliver
vel ikke brugt nu, men dyrene findes i mængde. V i så vist flere hun
drede på vor vandring på langs og tværs i skoven, som rolige og ube
kymrede enten græssede eller lå i græsset. De vidste nok, at vi ikke
gjorde dem skade, skønt der var en vældig jæger iblandt os. . . . Jeg
har ikke vildtkløer og kan derfor ikke beskrive det pirrelige indtryk,
som det må gøre på en jæger at se så mange vilde skabninger uden
at måtte skyde,. . . Vort nordligste mål var Eremitagen, et af Christian
den Sjette af føromtalte bygmester, Laurits de Thurah i året 1736
opført jagtslot. Tæt før vi nåede samme, satte vi os ned på en bænk,
hvor der var den mest smilende udsigt over Sundet. Sangeren istemte
»Sol er oppe« og »Jeg gik mig ud en sommerdag at høre«. Hjertet
bevægedes underligt. Jeg mindedes digterens ord »O, hvor gerne så
jeg ikke Sjællands høje Bøgelund, hvorfra længselsfulde blikke sendtes
over Øresund«. Visselig, han har ret, thi det er en dejlig bøgelund,
som nok er værd at se, og som man aldrig glemmer. Jeg nød her nogle
øjeblikke, som jeg halvt med vemod og halvt med glæde tit og ofte
vil mindes. Efter at vi havde været ved Eremitagen og oppe i den sal,
hvor Kongen [ind] imellem holder statsråd, fortsatte vi turen lidt til
bage og gik så i vestlig retning, ad Ulvesvælget til Dyrehavsbakken,
hvor de egentlige løjer holdes i Dyrehavstiden, og Kirsten Piils kilde,
hvor vi standsede lidt, drak af kilden, og af en sten blev gjort viis på,
at kilden i 1583 er fundet af Kirsten Piil og istandsat 1750 af stift
amtmand Reventlow.49 Vi forlod så Dyrehaven, gik igennem Ordrup
Krat, hvor vi spiste frokost, kom så til palæet Bemstorff, hvor prins