88 / 205
86
M. VESTERDAL
underligt træ! eller Nej se! Det var dog en aparte plante! V i stod som
fattige, men vi stod også lige over for den store mesters værker. Om
sider, da vi alt ville have gået, dristede vi os til at spørge en gartner
svend om adskilligt. Han var flink og viste os ind i flere store driv
huse, hvor vi så de aller forunderligste planter endnu. . . . Fra Au
stralien var en mængde mærkelige planter, som Steen Bille00 indsam
lede på sin rejse omkring jorden med korvetten »Galathea«.01 . . .
Nu gik vi ned til slotspladsen, hvor min fætter Rasmus lå med sin
jagt. Her var vi ikke længe, hvorpå vi med hans kollega gik op i byen
igen, var inde at tømme et glas med ham, fortsatte så vor vej og gik
til Prinsens Palæ for endnu engang at se Oldnordisk Musæum, navn
lig nogle af de sager, som er på anden etage. Thomsen var i godt
humør og viste os mange ting, navnlig så vi dronning Dagmars ring.
Kun en halv time kunne vi være der denne gang, da vi efter aftale
med Thurah skulle møde ham i gården omtrent kl. 12. Han havde
da en plan med til den øvrige del af dagen. Atter underlig til mode
forlod vi Oldnordisk Musæum. Thurah kom. Snart var vi på farten
og var i Stormgade, hvor vi standsede ved nr. 187, det såkaldte hol-
steinisches Haus, hvor Naturhistorisk Musæum er opbevaret. Dette
Musæum er delt i tre afdelinger: Mineralogisk samling, fisk og kryb
dyr samt pattedyr og fugle. A f pattedyr var ikke mange, kun skal
jeg bemærke en kæmpeokse fra Rusland og en hvalfiskeunge, som lige
var født, 6 alen lang. Ligeledes vil jeg og bemærke, at der var [et]
mærkeligt skelet af det nu forsvundne kæmpemæssige mammutdyr fra
Sibirien. Derimod var fuglesamlingen temmelig fuldstændig og inde
holdt vist flere tusinde slags. Også her trængte vi til vejledning, da [vi]
kun på få kunne, på en lille seddel, læse os til navnet. . . . Kun kan
jeg huske, at vi så flere arter af ægypternes hellige ibis. V i så den
største fugl, strudsen, og den mindste, kolibrien. V i så pelikanen, fal
ken, ørnen, gribben og mange andre sære fugle, som vi hidtil blot
har kendt af navn. Kl. 2 gik vi igen, tog vejen ad Filosofgangen efter
Vesterport sporenstregs til Frederiksberg, på hvilken vej vi kom til
at se adskillige ting, som vi i tirsdags aftes gik glip af: Trommesalen,
Københavns markedsplads; den kongelige skydebane, hvor der som
bekendt holdes mange små fester, og hvor jeg navnlig mindes festen
i 1853 f ° r mine landsmænd, der fulgte Balthazar Christensen som
plageånder og stækkede hans vinge;62 det af Geo. Carstensen i som