Previous Page  93 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 205 Next Page
Page Background

RUNDTUR I KØBENHAVN

91

bro, hvor vi var inde på Holmens kirkegård. Aftenen var imidlertid

gået os på, og vi fik ikke mere at se end monumentet over de . . .

»Helte af anden April, der kæmped m e d

baronen fra Thems

og Nil« blandt hvilke også var vor ledsager, Thurahs bedstefader,

kaptajn Albert de Thurah . . . (1 76 1 - 1 80 1 ) . . . Han kommanderede

den dag skibet »Indfødsretten«.

. . . [Efter té på Kongens Nytorv] i Det kongelige Teater, hvor vi

i musernes tempel endte dagen. . . . V i fik en god plads, men den var

også dyr. I begyndelsen jeg kom derind, var jeg lidt genert, thi her var

anderledes fint end i Kasino, det vil sige fint selskab. Dog det gik

snart over. Det første stykke som blev givet var etatsråd Hauchs tre­

akts skuespil »Æren tabt og vundet«. Hovedrollen »Gustav Adolf«

gaves af professor Nielsen,70 en af vore dygtigste skuespillere. Seatons

rolle gaves af hr. Wiehe,7G og Seatons forlovedes, Julie Hamiltons

rolle, af mad. Holst.77 Endnu aldrig, ihvor ofte jeg har set teatralske

forestillinger, har jeg set noget lignende. Det var godt, gjorde et rart

indtryk, og jeg kan sande de ord, der står over scenen »Ej blot til lyst«.

Til slut gaves et lille én-akts syngespil af Hoffmann78 »Skatten« eller

»stå ikke på lur«, hvilket stykke ret løsnede latterens bånd, og man

fik lungerne ordendig rystet. Hvem i alverden kan dog lade være at

le af den gamle Gironte, der fra sit kighul iagttager sine to piger, når

deres elskere er hos dem og tror den gamle er langt borte. Hvem kan

lade være at le af ham, når han har købt huset alene for skattens

skyld og har givet en uhyre sum for samme i det håb, at det kom

igen, og så, da han med Crispie opdager skrinet, kommer tillige med

ham slæbende på det, akkorderer med ham om at ville give ham to

hundrede rigsdaler, hvis han vil afstå alt, afstå sin fordring på det

halve, og med ham står at ville åbne skrinet, slås med ham om at få

hånden først i skatten og finder til sin store forfærdelse skrinet tomt.

Sikken et ansigt han satte op, og sikken et grin - eller om forladelse -

latter. Naturligvis endte det hele med, at handelen med huset gik ind

igen, og han gav sit minde til en forbindelse med et par forlovede, som

hidtil ikke havde haft hans bifald. Girontes rolle gav hr. Schram'9 og

Crispies hr. Phister.80 . . .«.

4 .10 :

»Allerede i Odense blev vi gjort opmærksom på et musæum, der

for tiden er i København, nemlig Henry Dessorts anatomiske Mu­

sæum81 fra Leipzig . . . I dag [til] morgen blev der lejlighed. V i gik