![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0095.jpg)
RUND TUR I KØBENHAVN
9 3
hjertet går livet ud«, og tog deraf anledning til alvorligt at lægge
det danske folks udsendte på hjerte, at de på ingen måde ville give
deres stemme til oprettelse af et kirkeråd, da alle tiders erfaring har
stadfæstet, at Guds kirke ingen værre fjender og tyranner har haft
end bisper og præster, der ville herske i den. Prædikenen var klar og
let fattelig. . . .
Efter gudstjenesten samledes begge ting, folke- og landsting, i folke
tingssalen, hvor også Hans Kam og jeg gik op og satte os på tilhører
pladserne. Kl. 12 trådte Unsgaard82 ind og i Kongens navn åbnedes
Danmarks ottende ordentlige rigsdag, hvorefter tingene adskilte sig.
Jeg forblev i folketingssalen og hørte forhandlingerne, som Grundtvig
åbnede som aldersformand og ledede valget af en formand, der faldt
på amtmand Rottwitt,83 der nu overtog formandspladsen og ledede
valget af to viceformænd og fire sekretærer. . . . Da Thurah ikke
kunne komme med, fik han sin onkel, Vilhelm Klingenberg, til at
komme op til os for at give os oplysninger om rigsdagens personlig
heder. Han gav os god besked, da han kendte dem alle sammen. Det
vil dog sige de fremragende. Jeg vil nævne . . . . På en bænk til ven
stre sad en række bondevenner, hvoraf jeg kendte J. A. HansenS4 og
Anders Larsen Gamborg.85 Rækken endte med en mand, der efter
min mening trængte hårdt til nye klæder, men det kommer da rigtig
nok ikke den sag ved. . . . Det var et lille blik ind i det parlamentariske
liv, vi fik her at se og høre. Det vil blive langt interessantere at læse
om rigsdagen herefterdags, nu man har set det lidt nærmere. Atter
har vi været mere end heldige, da efter regelen rigsdagens åbning
først skulle ske på mandag men blev i anledning af Kongens fødsels
dag forandret. . . .
[Om aftenen gik] vi i Det Kongelige Teater og fik netop samme
pladser som i aftes, nemlig i . bænk i parterret. Stykket som blev givet
i aften var et lyrisk tryllespil i tre akter »Cendrillon« eller »Den lille
grønne sko«, et overordentlig pragtfuldt stykke, hvori man ser konge,
dronning, riddere, våbendragere, store optog, glimrende dragter, dans
af feer osv. Hr. A. Rosenkilde,86 der udførte baronen af Monte-
fiascones rolle og mad. Rosenkilde,87 der udførte Annine eller Cen-
drillas rolle var udmærkede. Astrologen Alidors rolle gav hr. Ferslevss
og Ramiros af Sahlertz,89 hvilke også begge var givet godt. I det hele
var det et dejligt stykke; der var både for øjet og for hjertet. . . .«.