90 / 205
88
M. VESTERDAL
her i landet hidtil ukendte ægyptiske øjensygdom, og af vor store og
berømte digter, professor Hauch.
Fra slottet gik vi i en anden have, Søndermarken, gik samme rundt,
drak kildevand nede tæt ved Valby, satte os, hvor der var bænke,
hvad vi syntes at trænge til, morede os, passiarede, og det gik ret
strygende. Thurah var i sit es, han havde jo sin kæreste med. Desuden
var to andre frøkener Andersen, hendes søstre, med, og vi havde en
sjælden tur, en spadseretur, som var i sandhed fornøjelig. Aftenen
drev os imidlertid atter ind til etatsrådens, hvor vi efter den lange tur
hvilede os godt ud. Efter at have drukket té, opholdt vi os der endnu
i flere timer. Frøken Ida spillede for os, vi så »Danmark i billeder«
og en mængde skyggebilleder, noget jeg ikke har set før. Der blev
gjort alt muligt for at glæde os, og vi var også glade for alvor. En
mere venlig og hjertelig modtagelse kan vist ikke tænkes end den,
der idag blev os til del i dette hus. Den naturlige og hjertelige tone,
som herskede, den indbyrdes kærlighed, som vi kunne mærke i samme
øjeblik, som vi trådte ind, gjorde, at vi straks var som hjemme. Turen
til Frederiksberg var en af dem, som jeg aldrig glemmer. Det har
gjort mig godt at være der, det gør godt at komme sådan et sted, og
jeg ved ikke, hvem af hele familien, jeg skal fremhæve, thi de var
alle enige, hvorfor jeg heller ikke kan nægte, at det ikke var så let at
sige farvel. [Det] blev lidt ud på natten, og vi måtte af sted, hvor nø
dig vi ville. . . .«.
3 .10 .:
»Vi ville gerne på Rosenborg Slot men give 3 rdlr for det, syn
tes vor kasse ikke at ville give tilladelse til, hvorfor vi i hotel »Skandi
navien« i Gothersgade havde meldt os hos en tjener og ventede ved
hans hjælp at få nogle flere rejsende samlet, det blev da ikke så dyrt.
Jeg gik idag [til] morgen til nævnte hotel, men han havde ingen sel
skab, hvorfor vi ikke fik det med. Hans Kam gik derpå til sin kusine
i Nybrogade. Jeg gik ad Regnegade og byen rundt ned ad slotsbroen
til, til min fætter Rasmus, med hvem jeg igår havde aftalt en tur.
Straks var han i stand. V i gik ad Filosofgangen til Vesterport, ad de
små alléer, om ad gamle Kongevej, hvor min fætter Diderik Andersen
fra Udby bor, hvem vi ville besøge. . . . Jeg blev modtaget med megen
venlighed og opholdt mig der en timestid. . . . Da vi gik, fulgte han
os lidt tilbage og gav os ved St. Jørgens Sø en del oplysninger om det