HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

9 0

M. VESTERDAL

ikke mange. Over alle danske malere står dog J . Exner,GC skade var

det, at et af hans ypperligste stykker »Dans hos en bonde i Hedebo-

egnen« var udtaget af rammen. Derimod var det over hele Europa

berømte stykke »Gildeslag hos en Amagerbonde« der, og det var rig

tig nok mageløst. For samme ville kejser Napoleon også —ved udstil

lingen i Paris i 1855 —have givet 2000 francs. A f andre malerier

erindrer jeg mig et, så vidt jeg mindes »Beværtning i en dansesal i en

af de større tyske købstæder«, der var malet således, at det så at sige

bevægede sig, som man stod for det, og det er vist nok for de fleste,

som ser det, en gåde, hvordan det er malet. . . .

Fra Christiansborg Slot gik vi til Kongens Nytorv nr. 208 og spiste

så til middag, drak kaffe og fik os en pibe tobak og lidt hvile på

Thurahs kammer, dér foruden god underholdning fra Thurahs side.

. . . Hen på eftermiddagen begyndte vi atter vor runde og gik først

ad Nørreport til Nørrebro, en meget stor forstad, der allerede tæller

flere gader, og hvor også i sommer grunden blev lagt til en ny kirke,

der skal bære navnet Johannes-kirken. V i gik ud til Assistentskirke

gården, der er indviet 6. november 1760, hvor altså gemmes støvet

af de københavnere, der i det sidste hundrede år er døde. Hvor stor

den egentlig er, ved jeg ikke; men den var stor og det var en død

ningegård i det store. Ved at gå frem og tilbage der, traf vi jo på

enkelte bekendte mænds og kvinders hvilested, hvoraf jeg kan huske

følgende: To sjællandske biskopper; den uforglemmelige Balle,67 hvem

danske kristne må mindes med tak for hin tid, han stred mod rationa

lismens mørke, og Jac. Peter

Den store rationalist, stifts

provst H. G. Clausen,69 digteren Edvard Storm70 og Johan Clemens

Tode,71 den berømte skuespillerinde mad. Rosing,72 tre bekendte al

manakskrivere, professorerne Thune, Bugge og Olufsen,73 husmands

sønnen fra Brændekilde, sproggranskeren, professor Rasmus Rask,

som vistnok er den største sproggransker, der har været i verden, siden

Vorherre forstyrrede tungemålene ved Babel. Fysikeren Hans Chri

stian Ørsted, som har opfundet den elektriske telegraf, som stiller

danskerne ved siden af tyskerne, der har den ære at have opfundet

krudtet. V i så og Søren Kierkegaards friske grav og endelig, ja jeg

burde vel ikke nævne det her, Jacob Holmblad,74 hvis navn pryder

klør knægt. . . .

Fra kirkegården gik vi ad »Kærlighedsvejen« eller »Ægteskabs

stien«, jeg kan bestemt ikke huske det ret, forbi Sorte-søen til Øster