Previous Page  91 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 205 Next Page
Page Background

RUNDTUR I KØBENHAVN

8 9

store arbejde, som der udføres i sommer. Søen er nemlig udtørret og

næsten renset, over 400 arbejdere har haft arbejde der i lang tid. Fra

den skal nemlig København have sit vand, når om et par år det nye

vandværk bliver færdigt. En uhyre masse rør er alt ankomne, ved

Frederiksberg bygges et uhyre bassin til en reservebeholder, hvilket vi

så i aftes, og vi har nu fået et lille begreb om dette uhyre anlæg, der

så vidt jeg ved er kalkuleret til omtrent halvtredie million.

Kl. 11 kom jeg tilbage og fik straks igen [Hans Kam] med. V i gik

til Thorvaldsens Musæum, for anden gang at se det, og navnlig se det

lidt bedre end sidst. V i gik nu igennem alle værelserne, ialt 35, for­

uden forhallen, Kristus-salen og 6 korridorer, alt opfyldt af kunstne­

rens værker, af en mængde malerier, han ejede, en uhyre del romerske,

græske og ægyptiske oldsager, hans møbler. . . . V i købte et lille hoved­

katalog, der er udgivet for de besøgende, som var os meget nyttigt.

. . . , af det mærkeligste skal jeg anføre, at af malerierne var der et

af Bendz(>i' »Kunstnere forsamlet en aften i et kaffehus i München«,

hvis lige jeg aldrig har set, og som tiltalte os ualmindeligt. Det er i

øvrigt noget som ikke lader sig beskrive, det indtryk, man får ved at

se sådanne kunstsager, og Thorvaldsens Musæum rager jo op over

næsten alt, hvad der er gjort af menneskehænder, hvorfor også en­

hver, der har sans for noget højere i sandhed må studse. Med en

følelse, som vi ikke selv fatter, står vi foran det store det skønne, som

taler til os i et mægtigt sprog og lader os glemme alle døgnets smålig­

heder, det som til andre tider fængsler vort sind; vi vokser, skønt vi

ikke selv ved deraf, vi har i sandhed velsignelse deraf.

Vor utrættelige vejviser, Thurah, kom, da vi var næsten færdige

på Thorvaldsens Musæum, og nu gik vi ind på Christiansborg Slot for

at se den kongelige malerisamling. Denne samling består af omtrent

600 stykker, der er samlet fra forskellige steder, fra slotte osv. og i

1824 åbnet for publikum. En ret god beskrivelse, som vi købte ved

indgangen, gav os en rar vejledning, og det var noget af det interes­

santeste derved, at vi ved hvert billede kunne få at vide, af hvem det

var malet, malerens fulde navn, hans fødsels- og dødsår, maleriets

indhold, dets længde og bredde m.m. A f hollandske malere fandtes

mange stykker, og hollænderne er jo da og bekendte som mestre i den

kunst. Derimod syntes jeg ikke, at den danske malerkunst var rigt

repræsenteret. Der var nogle i »Afdelingen for dansk kunst« skønt