87 / 205
RUNDTUR I KØBENHAVN
8 5
[der] så vidt mig bekendt er oversat fra engelsk. Skrædder Rapid
og hans søn, Edvard Rapids rolle blev godt udført, hvorimod det øv
rige personale ikke syntes at overgå Bruuns eller Müllers selskaber.57
Derimod var musikken udmærket god, det var da også Lumbyes orke
ster under anførsel af Brandt,uS og jeg var ret fornøjet med denne
aften. Dog allermest glædede det mig at se Kasino, der vel ikke er
gammel. Det er opført i 1846 . . . [det] fik i martsdagene 1848 ved
de store møder, der holdtes, en navnkundighed, der mindes, så længe
vor fri forfatning består. I salen er plads til 1800 siddende personer,
og som kuriositet bemærkes, at jeg sad på pladsen 148 på gulvet.
Den sindrighed, hvormed alt er indrettet, og den ædle smag, som hvi
lede over det hele, gjorde et godt indtryk, og man gav glæden tøjlen.
Aftenen var rar, og det var med ét ord beskrivelsen af mit Kasino
besøg. Så skulle vi da hjem. Med megen møje fik vi vore hatte, para
plyer osv. og med nød og næppe kom vi ud. På gaden var et sandt fol-
kehav, der for østlig vind drev ad Kongens Nytorv til. NB der skulle
vi jo hen. Jeg skulle på min københavnsk have ild i enden af en
cigar og gjorde de til samme nødvendige anstalter. Da jeg begyndte
dermed, gik jeg bag efter Hans Kam. Men da jeg var færdig med min
forretning, gik jeg bag efter en københavnsk herre, og var vild. J a så-
mænd, tænkte jeg, nu er du en køn fisk og vil oven i købet blive udlet.
Men jeg gjorde ingen lang vrøvl med mig selv, jeg skyndte mig til
Garvergården. Lidt efter kom Thurah og Hans Kam. Alt var i orden
igen ,. . .
A f notabiliteter har vi set konferensråd Bentley«.09
2 .10 :
»Om morgenen efter at have drukket vor kaffe gik vi ned ad
Østergade og købte adskillige småsager til vore kære i hjemmet som
minde om vor rejse. . . . 8^/2 var vi på Kongens Nytorv, hvorfra vi
straks efter gik til Botanisk Have, Charlottenborg Slotshave, som er
der tæt ved, hvor vi atter fik noget overordentligt at se. Atter noget
som vi ikke kunne magte. I et par timer gik vi omkring i haven, så
der store og små træer, buske, urter, blomster osv., bekendte og ube
kendte, de sidste vel hundrede gange så mange som de første. V i havde
egentlig ingen rigtig fornøjelse der, da vi ingen vejviser kunne få men
måtte nøjes med at se. Det er egentlig ikke så godt at se noget, som
man gerne ønsker lidt besked om og kan ikke få. V i stod for mangen
en mærkelig plante eller træ og studsende udbrød vi: Det var dog et