82 / 205
8 0
M. VESTERDAL
strammedes. Han fandt da en knage, som han hængte enden på, men
da han var beredt dertil, faldt han ned med et stort rabalder. Derefter
fik han fat på en bøsse, som han efter megen spræl og mange forgæves
forsøg endelig fandt på at trække af med foden. Først efter at skuddet
var gået af, kom han i tanke om, at han havde glemt at putte piben
i munden. Han oprettede forsømmelsen, faldt og troede sig død. Da
han til publikums umådelige grin havde ligget lidt, rejste han hovedet
og så sig selv levende. Jo , det er en rigtig karl den Pjerrot. Hvem som
har trang til at få mellemgulvet rystet, vil jeg råde til at se den fyr, og
dem som er uheldige i kærligheds-kapitlet, ville jeg ønske havde set
ham i aften. . . . [Tivoli var ikke i aften] belyst med orientalske lam
per. V i gik så hjemad. Thurah fik sin kæreste, som i aften var med,
pr. omnibus bragt hjem, hvorpå vi gik, takkede for i dag og sagde
»Godnat« ved Garvergårdens port, . . .
A f store mænd har jeg foruden de anførte idag set ministerpræsi
dent Bang46 og konferensråd, høiesteretsassessor Koefoed, pastor Koe-
foeds fader.47 . . .«.
30.g :
»Denne . . . [dag] har vi anvendt til en tur til [Klampenborg,
Dyrehaven og Sorgenfri]. Lige fra i sommer, da vi første gang talte
med Thurah om vor påtænkte rejse, havde han bestemt en sådan tur
til os. I dag fik han frihed for skolen, og så skulle vi rejse. Halvotte
mødte Hans Kam og jeg på Kongens Nytorv. Straks efter var Thurah
færdig. Med en lille taske, hvori noget mellemmad, gik vi til broen i
Kvæsthusgaden, og straks derpå gled vi bort med dampskibet »Ham
let«, der kl. 8 afgik til Helsingør. Atter var vi heldige, idet vi netop
kom med dampskibet den sidste gang i år, det om morgenen afgik
til Helsingør. Det er altid behageligt at sejle med dampskib. Idag
syntes mig, det var endnu mere, da rejsen blot var for at more sig, og
det var på en fart, hvor der uafladelig var noget at se. Først sejlede vi
forbi orlogsskibene, svanerne, som digterne kalder dem, de faste bat
terier, Trekroner og Lynetten, der ligger i Sundet, vi kom og forbi
fyrskibet »Læsø Rende« malet rødt og hvidt. Som vi var kommet
forbi Kalkbrænderierne, kom solen frem, hvilket Thurah så inderlig
ønskede, og nu havde vi et mageløst dejligt syn ind på Sjællands kyst,
hvor der lå en uhyre mængde sommerboliger tilhørende Københavns
rigmænd, som kappedes, det ene med det andet, om at overgå hinan
den i skønhed. Inde i Charlottenlund skov lå slottet af samme navn,