96 / 205
94
M. VESTERDAL
5 . 7 0 :
»Det lakkede nu ad vor hjemrejse. Flere ærinder skulle endnu
besørges. . . . Jeg gik efter slotspladsen for at sige farvel til mine
fætre. Da jeg gik forbi Holmens Kirke, var der åbent; der var fro-
prædiken, og jeg gik ind for at se den. Den var just ikke smuk, en
uhyre mængde pulpiturer vansirer den. Den er blandt andet mærke
lig ved, at Danmarks store søhelte, Niels Juel og Peder Tordenskjold
er bisat i et kapel på kirkens søndre side. Da kirken er bygget tæt op
til kanalen, hviler deres ben nær det element, nær de vande, på hvilke
deres uforglemmelige bedrifter er udført. . . . Derfra gik jeg over Kon
gens Nytorv ned i Bredgade for at se det katolske kapel, som jeg af
bladene havde set til enhver tid var åbent. Denne kirke er bygget af
professor Hetsch i 1842 og er en sjælden smuk bygning. Der var
netop altergang, og jeg fik ved denne lejlighed et begreb om de ka
tolske kirkeskikke. . . . Videre gik jeg til Blancogade, hvor jeg skulle
hilse på en taffeldækker Larsen, Trine Gramboes broder.90 Jeg traf
ham på enkedronningens Palæ på Amalienborg, som jeg så fik lejlig
hed til at se nærmere. Jeg var omkring i alle hendes værelser, der for
tiden istandsættes til beboelse, når hun sidst i oktober rejser fra Sor
genfri. Amalienborgs fire palæer er bygget i firkant. På slotspladsen
er Frederik den Femtes smukke rytterstatue. . . . [Siden] gik jeg efter
Kongens Nytorv, da det lakkede ad tiden, vi skulle i Slotskirken. Som
jeg gik forbi Garnisons Kirke på St. Annæ Plads, var også der guds
tjeneste, så jeg skulle have min nysgerrighed stillet og [gik] ind for at
se den. Den bekendte pastor Bruun91 læste evangeliet, mens jeg var
der. Forresten var kirken propfuld, og kirkegulvet var ligeledes op
fyldt af konfirmander, hvoriblandt sås nogle i militær dragt med
sablen ved siden. Det er her i denne kirke, at den så bekendte pastor
Blædel92 er præst, der altid har kirken fuld af tilhørere; så fuld at
undertiden folk må gå bort i hundredvis og kan ikke få plads. Også
Bruun prædikede for fuldt hus. . . .
Omtrent kl. 10 kom jeg til Kongens Nytorv nr. 208, hvor Hans
Kam alt var ankommet. Det var på høje tid, at vi skulle gå. Vi gik nu
alle tre til Slotskirken. Grundtvig prædikede igen, så vi rigtignok har
været mere end heldige, at vi har hørt ham tre gange i disse 8 dage.
Han prædikede om Kongesønnens bryllup, og jeg glemmer aldrig det
velsignede, det salige smil, der kom over hans åsyn, da han engang
kom til at omtale, det store bryllup, Vor Herre Jesu Christi og hans