227 / 283
DEN RUSSISKE K IRKE
225
udgør størstedelen af kirkens indkomst. I årene lige efter revolutionen
modtog kirken desuden en del penge fra rige russere i udlandet og fra
danskere, der ønskede at støtte kirken. Man har yderligere i mange
år lejet lokaler i stueetagen ud til forretningsbrug.
3.
Præster.
Indenfor den russiske kirke opererer man med tre forskel
lige titler på personer, der alle spiller en vigtig rolle i kirkelivet: Dia
kon, præst og biskop. Diakonen skal supplere præsten under guds
tjenesten, men kan ikke alene forrette gudstjeneste. Præsten tilhører
enten det hvide præsteskab eller det sorte. Det hvide præsteskab om
fatter de almindelige præster, der skal være gifte, og som ikke har
aflagt munkeløfte. Det sorte præsteskab er munke, som altid er ugifte.
Både »hvide« og »sorte« præster kan holde gudstjeneste, men ikke
som biskopperne indvie præster. Biskoppen skal være ugift og rekrut
teres derfor fra det sorte præsteskab eller blandt »hvide« enkemænd.
(En præst, der er blevet enkemand, må ikke gifte sig igen, men kan
afgive munkeløfte). Biskopperne kan få tildelt ærestitleme ærkebiskop
eller metropolit og kan desuden ophøjes til patriark.
Vigtige personer ved gudstjenester i en russisk kirke er, foruden
de allerede nævnte, kirketjenere, der hjælper diakoner og præster
under gudstjenesterne. Den mest uundværlige blandt disse er oplæse
ren, der læser epistler og udvalgte stykker af Det gamle Testamente.
Præster og biskopper har skæg. Deres dragt, når de ikke forretter
gudstjeneste, er en hellang løs kjole af mørkt stof. Over kjolen bærer
de et kors i en kæde og biskopperne desuden en medaljon med et bil
lede af Jomfru Maria. Alle ortodokse russere bærer et lille kors om
halsen under tøjet.
Før 191 7 var alle præster ved Aleksander Nevskij kirken i deres
egenskab af gesandtskabspræster russiske statsborgere. Efter 191 7 måt
te de søge om opholds- og arbejdstilladelse hos den danske stat. Det er
meget lidt man ved i dag om de præster, der har været ansat ved
kirken i Bredgade. Så vidt vides, er der ikke skrevet noget om nogen
af dem med undtagelse af Ivan Scelkunov, der har skrevet en bog
om kirken og om sig selv. Den første præst ved Aleksander Nevskij
kirken hed Nikolaj Volobujev. Han var legationspræst og havde væ
ret tilknyttet kirken siden 1866. Det fortælles, at Volobujev var en
meget afholdt præst, men at han ikke faldt til i Danmark og aldrig
15