232 / 283
2 3 0
ANNE MYSCHETZKY
aktivitet. Man arrangerede musikaftener, foredrag om litteratur (spe
cielt russiske klassikere) og koncerter. Selskabets præsident var en
overgang general Kalisevskij, der var kommet for at inspicere lejre for
russiske krigsfanger fra Tyskland. Kalisevskij blev i Danmark som
emigrant. Til finansiering af selskabet indkrævede man entré, alle
var velkomne, men kun russere kunne sidde i bestyrelsen. Omkring
1940 blev selskabet opløst.
En kort overgang figurerede ligeledes en russisk officersforening, som
havde sin centralstyrelse i Paris. Hertugen af Mecklenburg var en tid
formand for foreningen. Øverste chef var storfyrst Nikolaj Nikolajevic,
der havde været øverstkommanderende under 1. verdenskrig i Rus
land indtil 191 5. A f herboende aktive medlemmer af foreningen kan
nævnes militærattache Sergej Potozki og senator Basil van der Vliet,
hvis hustruer begge var aktive inden for velgørenhedsselskabet.
Til kirken hører den dag i dag et bibliotek, som er tilgængeligt for
alle. Det rummer omkring 4.500 værker, der enten er givet som gaver
eller indkøbt for bibliotekets penge. Der findes især klassisk russisk
litteratur samt russiske bøger, der er udkommet i Vesten. Bibliotekaren,
som er russer, arbejder gratis. Biblioteket, der ligger i en del af funk
tionærboligen, har eksisteret siden engang i 20’me.
Det falder naturligt at spørge om kirken i Danmark var initiativ
tager til alle disse aktiviteter, og svaret er nej. Begrundelsen er svær
at give til fulde, men fænomenet skyldes måske for Danmarks ved
kommende det faktum, at der blandt de russiske præster, der hidtil
har været ansat ved kirken, aldrig har været nogen, der har været
i stand til, eller som har haft lyst og styrke til at integrere sig i det
danske samfund, samt det, at der ikke er nogen tradition i kirken for
kulturel og social virksomhed. Men kirken har dannet rammen om
mange af aktiviteterne, idet alle møder blev afholdt i kirkens stueetage
forsåvidt der var plads. Kirken var, og er, desuden det sted hvor
russerne mødes.