229 / 283
DEN RUSSISKE K IRKE
2 2 7
I den tid hvor Scelkunov var suspenderet fra kirken, lånte man
præster fra andre landes russiske kirker, når det var påkrævet. For
eksempel fik man en russisk præst fra Stockholm (provst Rumiancev)
til at forrette mindegudstjenesten i anledning af zar Nikolaj I I ’s død
i 1918. Zarens mor, enkekejserinde Dagmar, var ikke til stede ved
mindehøjtideligheden, og det fortælles, at hun indtil sin død i 1928
nægtede at tale om sin søns død, hun sagde altid blot: »lad være at
forøge min sorg«.
Scelkunovs efterfølger i embedet blev en russisk munkepræst fra
London, abbed Antonij Koribut-Daskevic, der var blevet anbefalet
af den russiske ambassade i London. Abbed Antonij fungerede som
præst fra februar 1919. Han var født 2 1. februar 1860 og præsteviet
2 1. januar 1896. Antonij blev udnævnt af ærkebiskop Eulogius, der
dengang var overhoved for de russiske kirker i Vesteuropa og bosid
dende i Paris. Den 27. juli 1919 accepterede det danske kirkemini
sterium Antonijs udnævnelse.18 Den nyudnævnte præst fik opholds-
og arbejdstilladelse sålænge han arbejdede i Danmark, men han blev
ikke dansk statsborger. I november 1921 rejste han til Alaska, hvor
han var blevet udnævnt til biskop. Antonijs efterfølger blev en gift
præst fra Frankrig, Nikolas Popoff, der ligeledes blev udnævnt af
ærkebiskop Eulogius. Popoff var født 1 1 . marts 1873. D611
4
- februar
1922 anerkendte den danske konge ham som præst ved den russiske
kirke på betingelse af, at han afgav de samme løfter, som Ivan Scel
kunov i sin tid var blevet afkrævet. På grund af de sparsomme oplys
ninger om præsterne ved den russiske kirke, skal her kun nævnes, at
der siden Popoff har været ansat tre præster af kortere eller længere
varighed. Den mest betydelige var provst Leonid Koltscheff, der hav
de en fortid som hofpræst på Krim og i Danmark var enkekejserinde
Dagmars kapellan. Kirkens nuværende præst Aleksej Cipurdejev har
været tilknyttet kirken siden 1945.
4.
Menigheden.
I de godt 200 år, hvor den russiske kirke i Rusland
blev styret af staten og det gejstlige regulativ, blev en kollektiv ledelse
af kirken ikke praktiseret. Begrebet menighedsforsamling eksisterede
ikke. Menighedens eneste regulære forpligtelse var, at den skulle væl
ge en kirkeværge. Hvordan dette foregik vides ikke nøjagtigt. Der
eksisterede ingen regel for hvorlænge han måtte sidde. På grund af
den politiske uro i Rusland i årene op til revolutionen i 191 7, og på
15
*