231 / 283
DEN RUSSISKE K IRKE
2 2 9
i et fremmed land. Russere i Danmark og det øvrige Europa (specielt
Paris) etablerede kontakt til hinanden, blandt andet i form af korre
spondance og foreningsarbejde af kulturelt og socialt indhold.
De russere, der bosatte sig i Danmark, har ikke efterladt sig noget
skriftligt dokument om livet i eksil. De boede ikke i kolonier og havde
ikke egne skoler eller forretninger, som det er tilfældet i Paris endnu
i dag. De ernærede sig ved helt forskellige erhverv. Nogle blev beskæf
tiget som chauffører, andre tjente penge ved at binde bøger ind, ved
at undervise i sprog og andre drev småhandel. Enkelte blev ansat
som kontorfunktionærer i de dengang eksisterende russiske reassu
rance-selskaber Rossia og Salamandra. Et fåtal klarede sig med
almisser fra Velgørenhedsselskabet. Det russiske velgørenhedsselskab
i Danmark, der blev stiftet 19 1 8 - 1 9 på initiativ af herboende russiske
emigranter, er den mest omtalte og bedst organiserede emigrantfore
ning her. Selskabet var i aktivitet til op i 4o’me. Dets formål var
at formidle lægehjælp, økonomisk støtte samt hjælp til arbejdsanvis
ning for russiske statsborgere og emigranter i Danmark. Selskabets
medlemmer var både russere og danskere. Medlemmerne var enten
aktive eller æresmedlemmer. De blev valgt af en bestyrelse efter an
befaling af to personer. Alle aktive medlemmer betalte årskontingent,
hvis størrelse blev fastsat en gang årligt af bestyrelsen og godkendt af
generalforsamlingen. Velgørenhedsselskabets bestyrelse skulle bestå af
mindst syv medlemmer. Man arbejdede uden løn. Dog fik forretnings
føreren, der oftest var en russer, løn for sit arbejde. De midler sel
skabet havde til rådighed, blev dels skaffet ved medlemskontingenter
dels ved frivillige bidrag, samt ved hvad man måtte tjene på bazarer,
koncerter, udstillinger, foredrag og fester, som selskabet arrangerede.
Det vides, at flere store finansfolk, der havde tilgodehavender i Vesten,
en tid var gode bidragydere. Bazareme blev afholdt jævnlig indtil
2. verdenskrig. Efter krigen har der kun været arrangeret ganske få.
På bazareme blev der solgt malede og udskårne træting samt tekstiler.
Sælgerne fik selv det meste af fortjenesten. Resten gik til selskabet.
Bazareme blev hvert år afsluttet af to danseaftener, hvis overskud gik
til selskabet. Der har været afholdt bazarer både på Palads hotel,
hotel Phønix og i Odd Fellow palæet.
I 1918 stiftede en gruppe russiske emigranter »Det Russiske Sel
skab«. Denne forening byggede udelukkende på kulturel og selskabelig