228
ANNE MYSCHETZKY
grund af stigende uro og splittelse indenfor kirken steg behovet for
en organiseret menighed. I forbindelse med genindførelsen af patriar
katet i Rusland, blev der i 1918 udarbejdet en menighedsstatut, hvis
organisationsprincip var, at man skulle have en aktiv menighed, der
skulle stå under ledelse af gejstligheden. Det vil sige under en biskop
og i sidste instans under patriarken. Statutten blev accepteret på en
alrussisk kirkeforsamling 7. april 1918 og gjaldt alle russiske kirker i
og udenfor Rusland. Meningen med statutten, som reelt genoprettede
patriarkatet i Rusland, kan indirekte have været et forsøg på at samle
de troende imod bolsjevikstyret, mens det udadtil blot var opfyldelsen
af ønsket om at gøre kirken fri af staten.19
A f statutten fremgår det, at menighedsrådet ikke er en gejstlig
myndighed. Dets opgaver er af en ren materiel karakter, som for eks
empel at sørge for kirkens vedligeholdelse samt holde styr på kirkens
økonomi. Statutten indeholder desuden retningslinier for personers
optagelse som medlemmer af rådet, bestemmelser med hensyn til valg
af kirkeværge og sekretær samt præstens pligter og beføjelser inden
for menighedsarbejdet. Præstens stilling som født formand for menig
hedsrådet har i tidernes løb medført store vanskeligheder for den rus
siske kirke i København. Det er jævnlig kommet til stridigheder mel
lem præst og menighed. Menighedsrådet blev af biskoppen i Paris
erklæret opløst for godt ti år siden, hvor en del af menigheden ønskede
den nuværende præst forflyttet til en anden russisk kirke, da man var
utilfreds med hans personlige såvel som arbejdsmæssige dispositioner
og kvalifikationer. Siden den tid har menigheden været delt i to lejre,
som anerkender henholdsvis biskoppen i Paris og biskoppen i New
York, subsidiært biskoppen i Hamburg. Selvom menighedsrådet ikke
eksisterer juridisk, kæmper repræsentanterne for de to lejre stadig om
retten til kirken og søger at løse problemet med bistand fra danske
jurister.
5.
Kirkens sociale funktion.
Den russiske kirke i København har spe
cielt i årene 1 9 1 7 - 2 3 haft meget stor betydning som samlingssted
og kontaktcenter for russiske flygtninge og emigranter. På grund af
de store politiske omvæltninger i Rusland, der fik mange russere til
at forlade landet, blev der omkring 191 7 skabt et stort behov for at
være blandt ligestillede. Mange havde hjælp behov i retning af trøst,
penge og midler af materiel og åndelig art, for at kunne leve videre