![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0089.jpg)
Asserbo-lejren og bekæmpelsen
af ungdomsarbejdsløsheden i ig g o ’rne
Af Hans Sode-Madsen
Onsdag den 4. december 1935 var der møde i borgerrepræsentatio
nens og magistratens Fællesudvalg til Socialreformens gennemførelse.
På dagsordenen stod et socialdemokratisk forslag om at oprette en ba
raklejr i Tisvilde-Asserbo statsplantage for omkring 100 unge arbejds
løse fra København i alderen 18-22 år. Fællesudvalget anbefalede
projektet, og efter at Direktoratet for statsskovbruget og Landbrugs
ministeriet havde givet deres tilslutning, lå der ugen efter en ansøg
ning i Socialministeriet om statstilskud til lejrens etablering og drift.1
Ansøgningen gik glat igennem, hvorefter de første unge arbejdsløse
kunne modtages på Frederiksværk station i marts 1936. Asserbo-lej
ren var blevet en realitet, der kom til at stå sin prøve i de kommende
krise- og krigsår.
Denne lille indledningsvignet til en af de tidligste og heldigst gen
nemførte foranstaltninger i lejr-form for ungdomsledige har imidler
tid sit udgangspunkt tre år tilbage i tiden, altså på det punkt i ver
denskrisens forløb, da arbejdsløshedstallet i Danmark nåede op på det
frygtindgydende ciffer 300.ooo.2 Det er tillige et vendepunkt i ar
bejdsløshedsbekæmpelsens historie, idet det fra nu af erkendtes, at de
ganske unge udgjorde en særlig truet gruppe. Ved Rigsdagens åbning
i oktober 1932 udtrykte statsminister Stauning det med følgende ord:
»Virkningerne af en forbigående krise kan og bør mildnes ved under
støttelse, og Rigsdagen har i så henseende vedtaget love for den nær
meste tid. Det vil imidlertid på grund af arbejdsløshedens varighed og
store omfang nu være nødvendigt at skride til effektive foranstaltnin
ger sigtende til direkte modvirkning og indskrænkning. Og det er gan
ske særlig fornødent at afværge den nedbrydning af ungdommens ar
bejdskraft og arbejdsvilje, som følger af årelang arbejdsløshed.«3 Det
centrale i citatet er den udtalte frygt for en fysisk, psykisk og ikke
mindst moralsk nedbrydning af den generation, der stod på tærske
len til at etablere sig arbejds- og familiemæssigt.4
Bag hensigtserklæringen stod socialminister K.K . Steincke, der med
8 9