HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Asserbo-lejren og bekæmpelsen

af ungdomsarbejdsløsheden i ig g o ’rne

Af Hans Sode-Madsen

Onsdag den 4. december 1935 var der møde i borgerrepræsentatio

nens og magistratens Fællesudvalg til Socialreformens gennemførelse.

På dagsordenen stod et socialdemokratisk forslag om at oprette en ba

raklejr i Tisvilde-Asserbo statsplantage for omkring 100 unge arbejds

løse fra København i alderen 18-22 år. Fællesudvalget anbefalede

projektet, og efter at Direktoratet for statsskovbruget og Landbrugs

ministeriet havde givet deres tilslutning, lå der ugen efter en ansøg

ning i Socialministeriet om statstilskud til lejrens etablering og drift.1

Ansøgningen gik glat igennem, hvorefter de første unge arbejdsløse

kunne modtages på Frederiksværk station i marts 1936. Asserbo-lej

ren var blevet en realitet, der kom til at stå sin prøve i de kommende

krise- og krigsår.

Denne lille indledningsvignet til en af de tidligste og heldigst gen

nemførte foranstaltninger i lejr-form for ungdomsledige har imidler

tid sit udgangspunkt tre år tilbage i tiden, altså på det punkt i ver

denskrisens forløb, da arbejdsløshedstallet i Danmark nåede op på det

frygtindgydende ciffer 300.ooo.2 Det er tillige et vendepunkt i ar

bejdsløshedsbekæmpelsens historie, idet det fra nu af erkendtes, at de

ganske unge udgjorde en særlig truet gruppe. Ved Rigsdagens åbning

i oktober 1932 udtrykte statsminister Stauning det med følgende ord:

»Virkningerne af en forbigående krise kan og bør mildnes ved under

støttelse, og Rigsdagen har i så henseende vedtaget love for den nær

meste tid. Det vil imidlertid på grund af arbejdsløshedens varighed og

store omfang nu være nødvendigt at skride til effektive foranstaltnin

ger sigtende til direkte modvirkning og indskrænkning. Og det er gan

ske særlig fornødent at afværge den nedbrydning af ungdommens ar

bejdskraft og arbejdsvilje, som følger af årelang arbejdsløshed.«3 Det

centrale i citatet er den udtalte frygt for en fysisk, psykisk og ikke

mindst moralsk nedbrydning af den generation, der stod på tærske

len til at etablere sig arbejds- og familiemæssigt.4

Bag hensigtserklæringen stod socialminister K.K . Steincke, der med

8 9