![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0092.jpg)
Hans Sode Madsen
den der fældes en nutidig dom over det omtalte regelsæt, må det ta
ges i betragtning, at Socialreformen var udarbejdet før den økonomi
ske krise nåede Danmark, ja, i sit idéindhold rakte tilbage til 1920, da
K. K. Steincke som chef for Frederiksberg fattigvæsen udgav værket
Fremtidens Forsørgelsesvæsen. De omtalte bestemmelser var kort sagt
ikke beregnet på massearbejdsløshed eller økonomiske trængsler i det
omfang, som tiden efter 1931 stillede til skue. Som en nutidig paral
lel kan henvises til debatten omkring bistandsloven.
I oktober 1932 præsenteredes Rigsdagen som nævnt for regeringens
hensigt omkring ungdomsledighedsproblemet. To mindre iøjnefal
dende begivenheder viser tillige frem mod, at dette spørgsmål fra nu
af manifesterede sig her i landet: Omkring samme tidspunkt deltog
Danmarks socialdemokratiske Ungdom i Socialistisk Ungdoms Inter
nationales kongres i Prag, og hentede her støtte og inspiration til at gå
aktivt ind i denne del af arbejdsløshedsdebatten, i første omgang ved
at påvirke moderpartiet indefra.10 Og for det andet fastansattes So
cialministeriets statsvidenskabelige konsulent, Jørgen S. Dich, angive
ligt med den kommende ungdomsarbejdsløshedslov som første ar
bejdsopgave.11
Spontant var til Socialministeriet i november 1932 og januar 1933
indsendt enkelte forslag om kolonilignende, selvforsynende og selvsty
rende ungdomsbeboelser,12 og i samme tidsrum »saksede« Dich i dan
ske tidsskrifter og aviser materiale vedrørende udenlandske foranstalt
ninger. Udklippene oversendtes til Steinckes orientering. Om nogen
systematisk litteratur- eller oplysningssøgning synes der ikke at have
været tale, men det må retfærdigvis medgives Dich, at det udenland
ske erfaringsgrundlag hovedsagelig var af tysk proveniens. Her var til
gengæld rigeligt at øse af.
Fra omkring midten af januar 1933 afløstes denne noget spæde be
gyndelse af en mere målrettet aktivitet. I et notat af 1 1 . januar kom
menterede Dich de indsendte forslag og opridsede nogle hovedsyns
punkter for det kommende arbejde.13 Indledningsvis påpegede han
faren for, at en periodisk arbejdsløshed førte over i en kronisk ledig
hed, idet de færdigheder, der gennem læretiden var opøvet, hurtigt
kunne gå til grunde. Problemet havde ikke blot en økonomisk og rent
menneskelig side, men ville også kunne få vigtige politiske konsekven
92