HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

ser, »idet alle yderliggående politiske bevægelser i fascistisk eller kom

munistisk retning vil få tilslutning i disse lag, hvilket tilfulde bekræf

tes af erfaringerne fra Tyskland.« Den bedste løsning ville naturligvis

være at skaffe de unge normalt arbejde i erhvervslivet, men af finan

sielle, praktiske og politiske årsager måtte en sådan udvej lægges på

hylden.14 Dich forudså, at man derfor måtte stille målet mindre højt

og nøjes med at lægge vægt på den rent psykologiske side af sagen: at

give de unge noget at bestille, muligvis i forbindelse med undervis

ning. »Det er dette mål man søger ved den frivillige arbejdstjeneste i

Tyskland, men formentlig kan det samme mål nås ved andre midler.«

Til fordel for tanken tjente, at de nødvendige statsmidler med større

udbytte kunne gives ud på målrettede foranstaltninger fremfor som

ren understøttelse. Det var blot et spørgsmål om at udfinde den rette

metode til at organisere de unge, for at målet kunne nås og midlerne

strække til, konkluderede Dich.

Hvad Dich konkret havde i tankerne, var en eller anden form for

arbejdskoloni ved landbruget. Årsagerne til, at sådanne planer tid

ligere var blevet skrinlagt, havde forbindelse med ambitionen om or

dinær beskæftigelse med normalt indtægtsafkast. Da der imidlertid fra

Dichs side gås ud fra den moralske og psykologiske side af sagen, træ

der såvel planerne som de økonomiske implikationer frem i et andet

lys. Man kunne nemlig regne med, at de unge under koloniopholdet

ville have en indtægt udefra, dvs. i form af arbejdsløshedsunderstøt

telse, hjælpekassehjælp etc. Med andre ord skulle man af kolonien

ikke forvente det dobbelte formål opfyldt, at den på en og samme tid

ville være en spareforanstaltning for det offentlige og betyde hjælp af

ikke-materiel art til de arbejdsløse. »Et sådant dobbelt krav overbela

ster planerne og gør, at hverken den ene eller den anden af de to si

der af sagen bliver gennemført.«

Fra denne platform og med referencer til de indsendte forslag ud

bygger Dich sin arbejdskoloni-idé med forslag om at lade undervis

ning og uddannelse indgå som et også timemæssigt vigtigt element,

ligesom selvforsyningstanken og den tyske frivillige arbejdstjeneste be

røres. Sidstnævntes muligheder i Danmark vurderer Dich henhol

dende, idet »det jo ikke er givet, at de danske arbejdsløse har samme

mentalitet som i Tyskland . . .«.

Jørgen S. Dichs nærmeste foresatte, departementschef Lassen og

Asserbo-lejren