95 / 203
Asserbo-lejren
været så længe ledige, at de var overgået til hjælpekassehjælp eller
midlertidig krisehjælp, var endnu i besiddelse af så megen energi, at
det lønnede sig at give dem en håndsrækning. Det samme gjaldt for
en del af dem, der var på fattighjælp, især hvis grunden hertil var
manglende evne til at betale alimentationsbidrag. Sidstnævnte gruppe
var dog afhængig af pågældende kommunalbestyrelses blå stempel.16
Hovedsynspunktet var opretholdelse af arbejdsmod og -evne, og
kunne dette ikke ske inden for rammerne af det normale erhvervsliv,
måtte der findes på andre former. På baggrund af de spontant ind
sendte forslag, skitseredes fire grupper af foranstaltninger. For det før
ste oprettelsen af
kollektive landbrug,
der - for at styrke den »kam
meratskabets ånd, der må herske på en sådan koloni, for at den over
hovedet skal kunne lykkes« —så vidt muligt skulle være selvstyrende.
Ved siden af landbrugsarbejdet kunne der gives plads for undervis
ning og uddannelse ved arbejdsløse lærere knyttet til projektet. For
det andet ventileredes ideen om
særlige kurser,
der blot havde den
skavank hæftet ved sig, at den legemlige udfoldelse ikke blev tilgode
set. Til gengæld lettedes problemerne med indkvartering og afgræns
ning til det private arbejdsmarked. Løsningen var desuden billig og
kunne således komme et stort antal til gavn. For det tredje omtaltes
forslag om at lade de unge indkvartere i »en for dem særlig indrettet
kaserne i byerne
«, hvor de under egen ledelse underkastede sig en vis
disciplin, drev sport og modtog undervisning. Bortset fra bygnings
vedligeholdelse og rengøring ville der heller ikke efter denne plan
være tale om legemligt arbejde, hvorimod der var skabt fysiske be
tingelser for kammeratligt samvær, bedre kost og logi, og frem for alt
et regelmæssigt liv. Til slut endelig forslaget om en
frivillig arbejds-
tjeneste
baseret på grupper af indbyrdes sympatiserende arbejdsløse,
der udførte et for det offentlige betydende arbejde, dog ikke i konkur
rence med nødhjælpsarbejderne. Indkvarteringen kunne finde sted
hos private eller i selvstyrende lejre, og »aflønningen« skulle bestå i
en noget højere understøttelse end den normalt udbetalte.
Det var ad disse tankebaner socialministeren ledte avislæserne, om
end det påpegedes, at det ikke var sikkert, at de antydede forslag gav
den endelige løsning. Dog burde man holde sig for øje, at eventuelle
planer skulle komme flest muligt til gode, være statsfinansielt accep
table, være fri for konkurrence med normal beskæftigelse, og sidst
95