94 / 203
Hans Sode Madsen
kontorchef Jonquiéres, var skeptiske med hensyn til etableringsom
kostninger og nytteværdi. Lassen kunne dog godt tænke sig, at kom
munerne oprettede et par forsøgskolonier. Ved et møde med ministe
ren ugen efter drøftede man først og fremmest den personkreds, de
påtænkte - men altså ikke gennemdrøftede - foranstaltninger skulle
rette sig imod, og Steincke besluttede at skrive en artikel om emnet
for at påkalde offentlighedens interesse.
På Steinckes foranledning og under dennes navn konciperede Dich
herefter en pressemeddelelse om den demoraliserende ungdomsar
bejdsløshed, der sluttede af med at indeholde en appel til læserne om
at indsende forslag til fænomenets bekæmpelse. Efter at være tilpasset
mediets krav om slagkraft, stod socialministerens henvendelse at læse
i aviserne lørdag den 4. februar 1933.
Problemstillingen var klar og ligetil: »Lærlingen, som efter udstået
læretid sættes på gaden uden udsigt til andet end år ud og år ind at
slide brostenene, er nu blevet et så almindelig fænomen, at meget ta
ler for, at vi til trods for de omfattende foranstaltninger, der fra rege
ringens side vil blive truffet for at mindske arbejdsløsheden, dog end
nu i en længere periode må regne med, at tusindvis af ganske unge
mennesker vil være henvist til lediggangen. Følgen deraf vil - hvis
der ikke træffes særlige foranstaltninger derimod - sandsynligvis blive
en omfattende demoralisering af ikke ubetydelige dele af den danske
arbejderklasse. Thi når først en lang arbejdsløshedsperiode har svæk
ket en mands energi, således at hans ambitioner indskrænker sig til
blot at skaffe sig det lidt, der er nødvendigt for at opretholde livet, vil
mandens energi og lyst til at arbejde og føre en ordnet tilværelse kun
meget vanskeligt senere kunne vækkes til live. Også sin arbejdsvilje
vil han på grund af manglende øvelse efter en tids forløb sætte til.«15
Videre skitseres det, at selv om bedre tider skulle indtræffe, vil den
omtalte nedbrydning af arbejdsevne og -vilje medføre, at den unge
vanskeligt vil kunne bevare et eventuelt job, idet vedkommende ikke
vil kunne holde det tempo, der ligger til grund for tarifferne. Med
andre ord fører ungdomsledigheden til kronisk arbejdsløshed, hvilket
betyder »dannelsen af et nyt proletariat. . ., som også vil blive beva
ret i de gode tider.« Bekæmpelsen af en sådan form for arbejdsløshed
måtte følgelig tages op som en selvstændig opgave. - Målgruppen var
de 18-22 årige arbejdsløshedsunderstøttede, men også de, der havde
94