Previous Page  99 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 203 Next Page
Page Background

Asserbo-lejren

Den form, hvorunder arbejdstjenesten som idé nåede Danmark,

var den tyske frivillige version fra sommeren 1 931, hvor rigspræsident

Bruning indførte den gennem nødforordningen af 5. juni. De arbej­

der, der kunne komme på tale, var jordforbedringer, oprettelse af

landbrugskolonier og havebrug, lokale trafikforbedringer m. m. Ud

over offentlige myndigheder kunne private stiftelser og almennyttige

foreninger være initiativtagende, derimod hverken enkeltpersoner el­

ler virksomheder. Foranstaltningen løb over 20 uger, og deltagerne

skulle være forsikringsmæssigt understøttede arbejdsløse. Staten ydede

et tilskud, der yderligere forhøjedes, hvis der blev antaget unge under

21 år. De politiske forhold nødvendiggjorde en indskærpelse af det

forbudte i at drive partipolitisk eller statsfjendtlig propaganda blandt

deltagerne.

Indtil nazisterne i 1935 fundamentalt omformede den frivillige ar­

bejdstjeneste til en arbejdstjenestepligt, var ordningen ikke så lidt af

en succes med et deltagerantal på helt op til 285.000. Mens det of­

fentlige hovedsagelig koncentrerede sig om jordarbejder, trafikforbed­

ringer samt landbrugs- og havebrugskolonier, påtog ungdoms-, vete­

ran- og konfessionelle organisationer sig anlæg af sportspladser, bade­

anstalter, ungdomsherberger og andre fritidsfaciliteter.-' I den store

sammenhæng - 6 millioner arbejdsløse - var arbejdstjenesten en

dråbe i havet, men resultaterne fængede og optog sindene, også uden

for Tysklands grænser.

Man vil kunne se, at den tyske ordning ideelt set ikke kunne virke

særlig skræmmende på danske avislæsere. Formen var for militærisk-

disciplineret til at falde i alles smag, men det, at de unge fra byernes

stenbro kom ud at røre sig i frisk luft under landlige forhold, virkede

umiddelbart tiltalende.28

1933-loven

Den 28. april modtog man i ministeriet Arbejdsløshedsrådets respon­

sum bilagt et færdigt udarbejdet lovforslag. Tiden var knap, hvis den

bebudede lov skulle gennemføres inden sommerferien. Da Steincke

den 4. maj besteg Folketingets talerstol, var der godt to uger at give

af i indeværende samling.29

Efter at have gjort skyldig reverens over for forslag om alle former

for undervisning og videreuddannelse, ikke mindst værksteds- og høj­

7

*

99