![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0099.jpg)
Asserbo-lejren
Den form, hvorunder arbejdstjenesten som idé nåede Danmark,
var den tyske frivillige version fra sommeren 1 931, hvor rigspræsident
Bruning indførte den gennem nødforordningen af 5. juni. De arbej
der, der kunne komme på tale, var jordforbedringer, oprettelse af
landbrugskolonier og havebrug, lokale trafikforbedringer m. m. Ud
over offentlige myndigheder kunne private stiftelser og almennyttige
foreninger være initiativtagende, derimod hverken enkeltpersoner el
ler virksomheder. Foranstaltningen løb over 20 uger, og deltagerne
skulle være forsikringsmæssigt understøttede arbejdsløse. Staten ydede
et tilskud, der yderligere forhøjedes, hvis der blev antaget unge under
21 år. De politiske forhold nødvendiggjorde en indskærpelse af det
forbudte i at drive partipolitisk eller statsfjendtlig propaganda blandt
deltagerne.
Indtil nazisterne i 1935 fundamentalt omformede den frivillige ar
bejdstjeneste til en arbejdstjenestepligt, var ordningen ikke så lidt af
en succes med et deltagerantal på helt op til 285.000. Mens det of
fentlige hovedsagelig koncentrerede sig om jordarbejder, trafikforbed
ringer samt landbrugs- og havebrugskolonier, påtog ungdoms-, vete
ran- og konfessionelle organisationer sig anlæg af sportspladser, bade
anstalter, ungdomsherberger og andre fritidsfaciliteter.-' I den store
sammenhæng - 6 millioner arbejdsløse - var arbejdstjenesten en
dråbe i havet, men resultaterne fængede og optog sindene, også uden
for Tysklands grænser.
Man vil kunne se, at den tyske ordning ideelt set ikke kunne virke
særlig skræmmende på danske avislæsere. Formen var for militærisk-
disciplineret til at falde i alles smag, men det, at de unge fra byernes
stenbro kom ud at røre sig i frisk luft under landlige forhold, virkede
umiddelbart tiltalende.28
1933-loven
Den 28. april modtog man i ministeriet Arbejdsløshedsrådets respon
sum bilagt et færdigt udarbejdet lovforslag. Tiden var knap, hvis den
bebudede lov skulle gennemføres inden sommerferien. Da Steincke
den 4. maj besteg Folketingets talerstol, var der godt to uger at give
af i indeværende samling.29
Efter at have gjort skyldig reverens over for forslag om alle former
for undervisning og videreuddannelse, ikke mindst værksteds- og høj
7
*
99