101 / 203
Steincke supplerede den til lovforslag ophøjede indstilling med at
bede om 3 millioner kr. finansåret ud (—3 1. marts), fordelt med 2
millioner fra staten og 1 million fra kommunerne. Beløbet skønnedes
stort nok til at kunne komme 15.-18.000 unge til gavn.
Med al respekt for det forberedende arbejde i ministerium og ar
bejdsløshedsråd forekommer det fremlagte forslag mere at være en
ramme end en gennemarbejdet lov. Steincke erkendte det i sin fore
læggelsestale, og i forbindelse med omtalen af lovrevisionen 1934 vil
der blive lejlighed til at se nærmere på denne anke. Allerede her skal
dog kort berøres en af de mere afgørende svagheder i fundamentet,
nemlig de mange forbehold omkring placeringen af arbejdet inden
for helheden: arbejde, undervisning og sport.
Arbejdsløshedsrådet havde flere gange i sit responsum peget på, at
det arbejde, der skulle udføres, ikke måtte tages fra det almindelige
arbejdsmarked, da der herved kun skete en omfordeling af arbejdsløs
heden og en indblanding i gældende lønvilkår. For at omgå en sådan
fare foreslog man, at dagens virksomme 8 timer deltes mellem 3 timer
til legemligt arbejde, 3 timer til undervisning og 2 timer til sport. Når
så hertil lægges bestemmelsen om arbejdets ekstraordinære karakter
samt forslagene om konkrete jord- og skovarbejder, ja, så tegner der
sig et billede af hurtigt indtrædende rådvildhed. Hvordan kunne 3 ti
mer anvendes fornuftigt på de betingelser?
Afklaringen af dette problem kom imidlertid ikke til at indtage no
gen fremtrædende plads under rigsdagsdebatten. Derimod kan det
undre, at et andet nærliggende spørgsmål forblev ubesvaret: hvor
mange unge arbejdsløse i alderen 18-22 år var der i det hele taget?
Rådet havde i mangel af statistisk materiale —det eksisterede ganske
enkelt ikke - »aldeles skønsmæssigt« anslået en procentdel på mellem
25-40 af det samlede antal ledige. Da arbejdsløsheden blandt
organi
serede
arbejdere i april 1933 var på noget over 95.000, lå skønnet så
ledes på fra 24. til 38.000 ungdomsledige.30 En tælling som Arbejdsdi
rektoratet efter Socialministeriets anmodning afholdt den 5. maj 1933,
gav følgende resultat:
Asserbo-lejren