98 / 203
arbejdstjeneste og havebrugskolonier i byomegnene (Stadtrandsied
lungen). Da imidlertid så godt som alle forslagene, implicit eller ex-
plicit, stod i gæld til arbejdstjenesten, skal der levnes plads til en kort
omtale heraf.25
Ideen er i sin moderne form knyttet til det krigshærgede Europa
efter 1918 og blev i utallige pjecer og småskrifter lanceret som univer
salmidlet til national genopbygning, materielt som kulturelt. Sin mest
markante udformning fik arbejdstjenesten i Tyskland og Bulgarien.
Udgangspunktet var, at staten i en krisesituation var berettiget til af
borgerne at kræve arbejdspligt på linje med værnepligt. De erhvervs
mæssige fordele bestod i en reetablering af minedriften, opdyrkning
af uudnyttede landbrugsarealer, kanalbyggeri, flodreguleringer og an
dre former for genopbygning af infrastrukturen, kort sagt manuelt
(jord)arbejde, der ikke fordrede meget andet, end at man kunne
holde på en spade. Under udførelsen af opgaverne ville de folkeop-
dragende momenter blive tilgodeset, idet arbejdstjenesten skulle være
for alle. Når håndens og åndens arbejdere mødtes i fælles opbygning
af staten, ville de sociale modsætninger forsvinde, samtidig med at
forståelsen for den enkeltes indsats for helheden ville blive vakt. Som
væsentlige biprodukter af denne let fattelige teori fremkom beskæfti
gelsen af arbejdsløse og - i Tyskland —erstatning for den forbudte
værnepligt. Men ikke mindst den i mellemkrigstiden herskende og
af verdenskrisen forstærkede selvforsyningstanke (autarki) gennemsy
rede forestillingerne om dette nationale helbredelsesmiddel og gjorde
arbejdstjenesten endnu mere overbevisende. Skeptikerne kunne blot
se på det bulgarske eksempel.
I Bulgarien havde man siden 1920 haft arbejdspligt for alle ind
byggere, mændene fra det 20. år, kvinderne fra det 16., i et tidsrum
af 4-8 måneder.20 Hvert år indkaldtes omkring 20.000 til først og
fremmest vej- og jernbaneanlæg. Resultaterne var betragtelige, men
forudsætningerne så forskellige fra Tyskland og andre højt industri
aliserede lande, at en henvisning til den bulgarske succes nærmest var
meningsløs. Således hindrede erhvervssammensætningen (80 % be
skæftiget ved landbrug) reelt faren for konkurrence med industriar
bejdere eller håndværkere, ligesom det folkeopdragende moment her
spillede en underordnet rolle. Formålet var ganske enkelt at få skabt
et rimeligt udbygget vej- og jernbanenet.
Hans Sode Madsen
98