103 / 203
et frivilligt tilbud om i en overgangsperiode at støtte moralsk. Enhver
form for arbejdspligt eller lejrdisciplin affærdigedes med en henvis
ning til de grundtvigske folkehøjskolers fædreland, mens hans egne er
faringer fra Arbejderhøjskolen i Esbjerg tilsagde ham det gavnlige i,
at de unge på demokratisk vis deltog i foranstaltningernes ledelse.
I betragtning af, at de konservative, med Alfred Bindslev som ord
fører, som det eneste oppositionsparti støttede forslaget, og således
reelt sikrede dets vedtagelse i begge ting, var Bomholts kraftige lan
gen ud mod dette partis flirt med fascismens ideer, in casu den tyske
arbejdstjeneste, noget provokerende. Bindslev var imidlertid ikke sen
til at påpege en nærliggende forklaring, nemlig, »at hvad man end vil
mene om udformningen i Tyskland, så har den alligevel for en meget
væsentlig del i sit skema været forbillede for det forslag, som i dag
foreligger til behandling her i dette høje ting.« Det kunne Bomholt
ikke være uvidende om, og det havde derfor været nødvendigt at un
derstrege lovforslagets overensstemmelse med dansk mentalitet. Med
sin nære forbindelse til de unge socialdemokrater vidste han desuden,
at hvad han lige havde fremlagt, ikke just var D.s.U.s kop the.33 For
Det konservative Folkeparti var der iøvrigt tale om en »sindelagslov
givning«, hvor principperne gik forud for detaljerne.
Hverken Venstre (Søren P. Larsen) eller kommunisterne (Aksel
Larsen) kunne tiltræde loven. Venstre anså arbejdsløshedslovens be
stemmelser om nødhjælpsarbejder og højskoleophold for tilstrække
lige, men brød sig desuden hverken om udgiften på 3 millioner eller
ministerens forsøg på med denne lov at bane vej for nye mål og tan
ker. Ved landstingsbehandlingen kom forklaringen på den kryptiske
bemærkning om nye mål og veje: ». . . længe vil det ikke vare, før ko
lonierne får besøg, og stille, men måske stærkt vil de unge blive belært
om, at skal de vente en bedre fremtid, må blikket og forventningerne
rettes mod andre himmellegemer, f. eks. mod Øst.« Tillige berørte
Søren P. Larsen det fænomen, der i vore dage er kendt som paradoks
problemet, nemlig at der på en og samme tid søgtes efter yngre ar
bejdskraft og var høj ledighed i denne aldersklasse. Forklaringen fandt
han i påstanden om, at de unges færdigheder ikke stod i forhold til den
tarifmæssige løn, og midlet følgelig i løntilpasning.
Aksel Larsen svang pisken over, hvad han betragtede som begyn
delsen til folkeopdragende pligtarbejde af militaristisk, kapitalistisk og
Asserbo-lejren
1 0 3