105 / 203
Asserbo-lejren
ten indskrænkende i forhold til lovteksten. Den store gruppe af ufag
lærte, der hutlede sig igennem som bude, løsarbejdere og håndlangere,
synes på forhånd agterudsejlet. Men som sagt var der tale om et eks
periment, der skulle stå sin prøve inden for godt og vel det næste
halve års tid.
Revision og forlængelse 1934-35
Allerede i midten af oktober 1933 var Ungdomsarbejdsløshedsudval
get på det rene med, at noget haltede. I et brev til socialministeren
fremførtes det, at det under drøftelserne omkring bevilling af statstil
skud flere gange var blevet nævnt, at den knappe gyldighedsperiode
kunne indskrænke lysten til at sætte beskæftigelsesforanstaltninger i
værk. Udvalget foreslog derfor, at loven snarest forlængedes, således
at kommuner og foreninger kunne benytte vintermånederne til at
planlægge og forberede arbejder til påbegyndelse straks i foråret
1934.39 Til støtte for anmodningen påpegede udvalget, at kommu
nernes interesse for loven syntes at være i stigen.37
Den delvis optimistiske henvendelse dækkede imidlertid over det
faktum, at interessen ude omkring indtil da havde været endog me
get begrænset. Af den halve snes forespørgsler, udvalget havde mod
taget, tegnede kommunerne sig for de fem.38 Med et par enkelte und
tagelser var ansøgningerne indløbet fra og med begyndelsen af okto
ber, altså så snært på den tilstundende vinter, at arbejdet først kunne
udføres om foråret, og da - som nævnt - med en løbetid til ultimo
marts.
Da man i ministeriet, som indledning til forlængelseslovens forelæg
gelse pr. 20. oktober, opgjorde antallet af etablerede eller snarligt på
tænkte foranstaltninger, blev facit 17, hvilket gav en udgift på kr.
157.000, svarende til 78.500 »beskæftigelsesdage«. Ved finansårets
udløb var man dog nået op på kr. 225.000, dvs. 112.500 »beskæfti
gelsesdage«.39 Som følge af en forskelligartet opgørelsesmetode er det
vanskeligt at gennemskue, hvor mange unge, der indeholdtes i »be
skæftigelsesdagene«, men et skøn på omkring 700 rammer ikke helt
ved siden af, altså godt og vel 0,5 % af de ledige 18-22 årige. Dog
måtte tvivlen komme loven til gode. Af de forløbne 5 måneder havde
de 3 ligget i den for alle parter stille sommertid, og en vis modnings-
periode var vel nødvendig. Steincke fulgte derfor udvalgets indstilling
1 0 5