90 / 203
Hans Sode Madsen
de indhøstede erfaringer fra bl. a. den store arbejdsløshedslov fra juni
1932 - første vedtagne led af Socialreformen - havde iagttaget, at det
sociale sikringssystem i ikke ubetydelig grad lod de unge ledige i stik
ken. For at forstå denne erkendelse er det imidlertid nødvendigt gan
ske kort at opridse de gældende, almindelige bestemmelser i Social
reformens afsnit om arbejdsløshedsforsikring og offentlig forsorg.5
For at blive nydende medlem af en arbejdsløshedskasse skulle man
være fyldt 18 år og på optagelsestidspunktet enten være beskæftiget
inden for vedkommende fag eller i det mindste tilhøre den kreds af
regelmæssigt arbejdende, for hvilken kassen var bestemt. Generelt
kunne understøttelsen ikke udbetales, med mindre medlemskontin
gentet var erlagt 12 måneder forud for påbegyndt udbetaling. Dag
pengenes størrelse og ydelsesperiodens længde varierede efter fag, A-
kasseanciennitet og ægteskabelig stilling. Som hovedregel lå varighe
den på 70 dage over en 12 måneders periode i maksimalt 4 år. Den
øvre grænse var 4 kr. for forsørgere og 3 kr. for ikke-forsørgere, mens
den laveste sats androg 1 kr. pr. dag. Når den ordinære støttemulig
hed var opbrugt, trådte fortsættelseskasseme til i yderligere 70 dage
inden for 12 måneder, men herefter måtte den arbejdsløse gå på so
cialkontoret, hvor hjælpen udbetaltes efter et individuelt skøn. Tilsva
rende gjaldt for den, der ikke var medlem af en A-kasse. Fik social
hjælpen karakter af egentlig forsorg, således at forstå at personen over
et længere tidsrum havde hjælpen som eneste indtægtskilde, skulle
den betragtes som fattighjælp, hvormed fulgte midlertidig bortfald af
valgret og valgbarhed til offentlige forsamlinger.
Overgangen fra forsikringsmæssige dagpenge til trangvurderende
socialhjælp var lidet misundelsesværdig. I 1933 lå den gennemsnitlige
ugeløn for henholdsvis faglærte og ufaglærte mænd på mellem 75 og
62 kr.6Den størst mulige arbejdsløshedunderstøttelse var som ovenfor
vist 28 kr. pr. uge, mens socialhjælpen for unge ugifte tit og ofte be
løb sig til 7 kr. om ugen.
Endelig skal nævnes arbejdsløshedslovens bestemmelser om nød
hjælpsarbejder og tilskud til kursusophold, førstnævnte fordi den på
udmærket vis illustrerer datidens hjælp-til-selvhjælp-holdning over for
de arbejdsløse, den sidste p. gr. a. den form for alternativ, kursus- og
højskoleophold indtog i debatten omkring ungdomsarbejdsløshedsfor-
anstaltningeme.
9 0