160 / 554
AF POLITIETS HISTORIE.
den
Politi intet ordnet Samfund! Thi „Orden" er umulig
uden Organer, der har til Opgave at optræde mod de urolige
Elementer, som altid vil findes, og hvis Formaal stedse vil
være at forstyrre den Orden, som Samfundet ønsker opret
holdt. Naturligt vil det da først og fremmest være selve de
Personer, hvem Ordenens Opretholdelse interesserer, der op
træder som Politi, og i de ældste Tider har det da ogsaa
været Borgerne selv, der gjorde Polititjeneste, under Tilsyn
af deres styrende Organer, Borgmester og Raad. Først lidt
efter lidt former Forholdene sig saaledes, at Borgerne, for selv at blive fri for Polititjenesten,
onner bestemte Personer, mod at disse udfører Tjenestens Pligter, o: et Politikorps opstaar
nder særlige Chefer, oprindelig underordnet Borgerskabet eller dets Magistrat som dettes
dennes Hjælpere og Forsvarere. Efterhaanden som Statsmagten skyder sig frem som
entrum for Magtudøvelsen i Samfundet og lægger sine Baand paa de enkelte Smaasam-
, Byerne, mod til Gengæld at yde dem sin Beskyttelse, kommer imidlertid ogsaa Poli-
mt til hvem Statsmagten støtter sig indadtil, ligesom den udadtil støtter sig til Hæren,
or ra sin tidligere, Borgerskabet underordnede Stilling, og bliver et direkte Statsorgan,
^
^ a*ens Embedsmænd og kun ansvarlig overfor selve Statsmagtens Indehavere,
era opstaar en Forskydning: fra at være Borgerskabets Underordnede gaar Politiet over
i a være det herskende, befalende Organ i Kraft af Statens, o: Kongens Stilling som alles
erre og Politiets nøje Tilknytning til Herskerens Person. Politiet bliver „Statens Arm«
over or^ olket - en Stilling, hvoraf selvfølgelig stærk Gnidning opstaar, hvilket atter giver
n e ning til, at megen Utilfredshed fødes hos Borgerne, stor Selvfølelse og Tilbøjelighed
verfeie hos Politiet selv. Først med den konstitutionelle Stats Opstaaen og Stats
borgernes egen Overtagelse af Statens Funktioner genoplives Betingelserne for en naturlig
i mg oi Politiet. Dets Tilknytning til Staten bevares, men da selve Staten nu ikke
ngere er sammenfattet i Herskerens Person, men den netop selv bestaar af Statens orga