163 / 554
- 153 -
holdtes, at der ingen Forargelse gaves i Værtshuse og Kældere
med „Drik, Dobbel, forfængelig Lystighed, Spil, Dandsen og
andet deslige", at Værtshusene lukkedes Kl. 10, at Ingen „dristede
sig til Dag og Nat med draget Gevær at gaa grassate Gang"
eller viste sig paa Gaderne maskerede, formummede, sværtede
eller forklædte; han skulde holde Ø je med al „Vanartethed" paa
Gaderne, at Tjenestetyende ikke viste „Modvillighed, Utroskab
og Skødesløshed" mod deres Flusbonder, anholde „Spejdere" og
paase, at Jøder, Tatere og andre „uchristelige Personer" saavelsom
Løsgængere og Betlere ikke overtraadte de for dem givne Love
og Anordninger. Han skulde se til, at Folk ikke bar anden
Klædedragt end den, der var dem tilladt efter deres Rang, kon-
j
f
.
R
a t c k e n
.
troliere Torvehandelen, Gade- og Skorstensfejningen, føre Tilsyn
med Rendestene, Brønde, Vejene omkring Staden, Vandvæsenets Søer, Sluser, Grøfter, Dæm
ninger og Render. Han skulde paase, at der ikke blev begaaet Svig med Mønt, Maal og
Vægt, at der ikke solgtes fordærvede Fødemidler, at Magistratens Takst paa Brød, Kød og
01 overholdes, at Byens Indbyggere altid havde V2 Aars Provision af Rugi deres Huse.
Med Lavene skulde han have flittigt Indseende, og Vægterne, Lygterne og Brandvæsnet
stod under hans Tilsyn. Fremdeles skulde han holde Øje med „fremmede og forbudne
Religioner", skride ind mod dem, der ejede eller læste forargelige Bøger og efterspore
Forfattere af Skandskrifter. Hans Virksomhed indskrænkede sig end ikke til København;
som en SlagsPolitiminister stilledes han over alle Byfogder, Herreds- og Birkefogder i hele
Landet, skulde hindre al ulovlig Handel og Haandværk i Købstæderne og overalt i Riget
føre Tilsyn med fremmede Rejsende, men desuden paase deres Tarv ved Befordringen til
lands og tilvands og sørge for, at de blev billig betjente i Værtshuse og Kroer.
Det var nu ogsaa langt fra, at den første Politimester,
Hans Rasch,
i sin Person
besad Midlerne til at lette Overgangen fra Borgerbyen København til Politibyen Køben
havn. Rasch var oprindelig Underofficer og kun ved Hofgunst bleven forfremmet til sit
høje Embede; en vis Dygtighed og Energi kan vel ikke frakendes ham, men i sin nye
Stilling optraadte han fremfusende og egenmægtig, og overskred ofte sin Myndighed, saa
at Kongen endog en enkelt Gang maatte give ham et alvorligt Tilhold om at holde sig
fra, hvad der ikke vedkom ham, skønt han ellers stedse stod
paa Raschs Side i dennes evindelige Stridigheder med Magistra
ten og Befolkningen. Hans Betjente var raa og brutale Personer,
der med deres Tinskilt paa Brystet troede sig almægtige, og som
ikke engang var fri for i rigeligt Omfang at gøre sig ulovlig
Fordel, f. Eks. af
at anholde Folk og kun løslade dem mod
passende Affindelsessummer. At heller ikke Rasch selv gik af
Vejen for at vise Brutalitet, fremgaar af en Klage til Kongen
fra en Slagter, hvis Hustru var gaaet til Politimesteren for at for
høre om, af hvilken Grund hendes Mand var bleven arresteret;
straks da hun kom ind til Rasch og kun havde udtalt Ordene:
Hr. Politimester, slog han hende et Slag paa Øret, og da hun
atter vilde tale, endnu et saa stærkt, at hun faldt om, hvorpaa
H. H
im m e r ic h
.