162 / 554
- 152 -
ét var at anlægge Lygterne — et andet at forhindre, at dette
Værn, som man troede saa sikkert paa, skulde tilintetgøres ved
at „Malefikanterne" simpelthen knuste Lygterne. Der blev da
ikke blot foreskrevet en Straf af 3 Aars Tugthus for at molestere
en Lygte, men der blev tillige oprettet et særligt Vægterkorps
paa 68 Mand (deriblandt 4 Taarnvægtere), der skulde passe paa
Lygterne, vaage over Sikkerheden og gøre Allarm i Ildebrands-
tilfælde; over dem sattes en Vagtmester og en Vægterløjtnant, og
der forordnedes særlige Uniformer for samtlige til Korpset hørende
Personer, saaledes for Vægterne den velbekendte Mondur: Kappe,
Kabuds, Morgenstjærne, Haandlygte og Vægterpibe.
I Forbindelse med denne Nyskabelse af et uniformeret, nat
ligt Politikorps indtræder 1682 den store Forandring, at en sær
lig kgl. Politimester ansættes i København, forskellig fra Byfogden, og direkte sorterende
under Kongen, uden noget Underordnelsesforhold til Magistraten — en Forholdsregel, hvor
til naturligvis fuldt saa meget den nyoprettede Enevoldsmagt med dens Mistro til Borger
skabets Repræsentanter som den praktiske Trang har ført Kongen.
At det var en Magthandling fra Kongens Side var da ogsaa straks Borgerne klart,
hvor meget den end fra oven søgtes forklaret som alene foretaget i Borgernes Interesse.
Overfor de højlydte Protester over dette Indgreb i Bymagistratens ældgamle Rettigheder
udtaler Kongen, at Hensigten med „Politien"s Indretning „ikke har været at betage nogen
af vores kære og tro Undersaatter billig Næring og Indkomst, men at afskære unyttige og
kostbare Overdaadigheder, som paa adskillige Tider og Maader er til de Mestes Fordærv,
og siden derved at lægge en Grundvold, hvorpaa Manufakturer (o: Haandværk) og Com-
mercier (o: Handel) til vores Rigers og Landes Flor og Velstand des sikkrere kunne
indrettes".
Men med hvor stor Ret Kongen end saaledes fremhæver den for
Samfundets
Trivsel velgørende Side af Politiets Opgave, saa var det for Borgerskabet
iøjnefaldende
Resultat dog langt mere den nye Støtte for Statsmagten, som Politiet dannede, og
den
Bom, som det herigennem blev for Borgerskabets Frihed - uanset at denne Frihed altfor
ofte var udartet til den rene Tøjlesløshed. Politiet var derfor langt fra at være
populært,
der opstod tværtimod uophørlige Rivninger ikke alene mellem
Befolkningen og Politiet, men ogsaa mellem dette og Borgernes
Repræsentanter, Magistraten, og den følgende Tid er rig paa Be
retninger om saadanne Stridigheder, hvor Borgerne og Magistrat
trækker i én Retning, Politimester og bag ham Kongen i en anden.
Og at der maatte være rig Lejlighed til alskens Kævl
med et selvraadigt og selvfølende Borgerskab det faar man et
levende Indtryk af ved at se, hvilke Pligter der var Politiet paa
lagt i dets daglige Tjeneste. Sammen med det ham underlagte
Personale: 10 Politibetjente og 68 Natvægtere samt disses nær
meste Foresatte, Politifiskalen og Vægterløjtnanten, skulde Politi
mesteren sørge for alt, hvad der vedkom Orden, Ærbarhed og
gode Sæder; han skulde paase, at Helligdagsanordningen over-
j. B. E
r n st
.
O
le
R
ø m e r
.