165 / 554
- 155 -
end tidligere kunde forventes at ville tilgaa Styrken, satte deres Tjeneste i System og fore
gik selv sin Etat med et godt Eksempel ved baade at vise Myndighed i sin Embedsførelse
og Maadehold i Benyttelsen af sin Magt.
Om Tilstandene i København foreligger fra den Tid (1737) et kuriøst Aktstykke,
en Klage indgivet til Christian VI. af en Person ved Navn Bang, der — om end ganske
sikkert overdrevet i Tidens pietistiske Aand — besværer sig over, at »Drukkenskab, Sus,
Dus, Dandsen, Springen, Klammeri, Bedrageri, Eder, Banden, Kortspil, Tærningspil, Had,
Avind, Kiv, Trætte, Misundelse, Vold, Hor, Mord og mange andre Guds aabenbarlige Be
spottelser ere i denne By saa gemene, som unge Drenge og Piger elske hverandre paa en
ulovlig og utilbørlig Maade, thi ét Barn fødes af et andet, og en Dreng kaldes Fader, som
ikke har opnaaet sine myndige Aar." Og han ender sin Jeremiade med følgende kraftige
Salve: »Denne syndige By og Stad staar i lige Forhærdelse med Jerusalems Ødelæggelse,
thi denne By med sin Ugudelighed og Guds aabenbare Bespottelser er ikke et Haar bedre,
end Jerusalem var." End ikke Politiet selv gaar Ram forbi i den nidkære Bangs Skrift,
thi, som han siger: »de, som ere kaldede til kongelige Bestillingsmænd og tildels Justits-
mænd, ere ret nogle ældgamle Drukkenboldte og unyttige Instrumenter i deres Embeder."
Til disse højstemte Klager svarede Torm sagtmodig, at Bang næppe havde overtænkt
»denne Bys Storhed og de derudi værende mangfoldige Mennesker af mange Stænder,"
men indrømmer — som rimeligt er — at »Drukkenskab jo hos nogle er bleven en Vane,"
men »at finde Midler derimod er sandelig ikke let". Sit virkelig humane Sindelag viser
han ved i Slutningen at føje til: »at gemene Folk som Soldater, Matroser og Haandværks-
burscher drikke, er uimodsigeligt, men det maa konsideres (tages i Betragtning), at disse
Folk faa sjælden noget godt, thi deres Sold og Dagløn er ikkun liden, og naar de da faar
et Par Kruser 01 eller for en Skilling Brændevin, saa er de drukne; derimod er der vel
dem, som kan drikke en hel Pot Vin og har ingen Skade deraf og bliver ikke drukken."
Under alle Omstændigheder, hævder Torm, har Nattelivet væsentlig forbedret sig med
Vægterkorpsets Omdannelse, thi »efterat Klokken er 11 slagen, ses fast aldrig et Menneske
paa Gaderne, og er overalt ganske stille." Der
imod ønsker Torm ret naturligt de egentlige
Politibetjentes Tal, som var 24, forøget, da det
med disse faa Folk »næsten er umuligt at
visitere alle Værksteder og Værtshuse hver
Time" — hvilket altsaa dengang har været
Politiets byrdefulde og hadefulde Pligt.
Den efter Torm ansatte uduelige og
«maadelige" Politimester, Digteren
Horn,
fjærne-
des 1771 af Struense, da denne ryddede op i
Byens Styrelse og bl. a. afsatte hele den da
værende Magistrat. Politiet var dengang, som
Overpræsident Holstein træffende siger, »un
chaos a nettoyer et å refondre", og Struenses
Tanke var aabenbart at skabe en virkelig Re
form ved dels at begrænse Politiets alt om
fattende og skrankeløse Kompetence, dels at
Den spanske Kappe.
Efter en Afbildning fra 1784.