- 156 -
føre Politiet tilbage til at være Byens eget Politi
i Stedet for det tidligere Statspoliti. I Overens
stemmelse hermed gjorde han Byens Overpræsident
til Politimesterens nærmeste Foresatte og under
ordnede saaledes Politiet linder Magistraten, lige
som han forbød Politiet at indblande sig i, hvad
der foregik i Folks Huse, det maatte ikke tage
sig af Borgernes Næring og ikke bekymre sig om
Kvinder, der „sad paa egen Haand", om Spil og
Drik i Værtshuse om Natten eller om Brud paa
Helligdagsanordningen i Husene.
Overhovedet
maatte det kun skride ind, naar dets Assistance
forlangtes.
Disse, om man vil, engelske Principer for
Politiets Stilling var dog altfor fremmede for Tids-
aanden til at kunne vinde varig Tilslutning. Den
ny ansatte Politimester
Bornetnann
lod sig kun
ved et Magtbud bestemme til at overtage en Stil
ling, der forekom ham umulig at hævde med til
strækkelig Autoritet, og faa Dage efter Struenses
Fald løsnes hans Tunge for følgende Klage:
»Politiet har mistet sin Myndighed til at have Øje med Menigmands Sæder og Levemaade
i Husene og den Forbindelse med hans Husholdning, der ene tilforn forskaffede Politiet
den Fortrolighed og Ærbødighed hos Pøbelen, som i Tilfælde af Sammenløb havde en
ufejlbarlig Virkning. Byen er herved bleven opfyldt af Skøger, liderlige Mennesker og
Løsgængere, som ikke blot i Husene begaa, hvad de vil, siden Politiet ikke tør bekymre
sig derom, men det, som er det værste, samler sig en Forraad afFrækhed, Selvraadighed,
Foragt for alle Befalinger, fæiske Sæder og Vane at tage sig selvtilRette, der
nødvendig
vis maa bryde ud til Voldsomheder, naar de ser, at de ere de stærkeste." Ogsaa mod
Politietsunderordnede Stilling iForhold til Magistraten protesterede Bornemann, da dette
harundergravet detsAnseelse hos den store Hob, der betragter Politimesteren som en af
Magistratens Betjente, foruden at Ekspeditionen herved forsinkes
og en utaalelig Mængde unyttigt Skriveri affødes. - Som vente
lig var blev da hele den gamle Ordning genindført efter Struenses
Fald ved en kgl. Resolution (af 6te Februar 1772). Bornemann
fik sin Afsked som Politimester og ansattes i Stedet for som
Assessor i Højesteret, medens
Chr. Fædder
blev Politimester.
Det vilde føre for vidt i Enkeltheder at skildre Politiets
Udvikling i de følgende næsten 100 Aar. For en stor Del var
det Fortiden om igen. Den uduelige Fædder, der ligesom Torm
oprindelig havde været Lakaj, men som i Modsætning til denne
ogsaa synes at have været en ægte Lakajnatur »submis mod
sine Foresatte og insolent mod sine Undergivne" magtede
ikke Stillingen, som vanskeliggjordes ved en stadig stigende
V.
B o rn e m a n n .