167 / 554
- 157 -
Gæring hos Befolkningen, der ikke skøttede om Politiets Stokkeregimente og evindelige
Posekiggeri.
Fædders Efterfølger
Flindt
(1788 —94) var vistnok personlig en brav Mand, men
vankelmodig og usikker, naar han var rolig, ubetænksom og brutal, naar han blev hidsig,
hvorfor han kompromitterede sig saa grundig under de i Aarhundredets Slutning opstaaede
Strejkebevægelser med deraf følgende Tumulter, at han maatte afskediges.
Først under hans Efterfølger
Cold
(1794 —99) og den dygtige
Haagen
(1800 —15)
kommer der mere Ro i Tingene. I denne Periode krystalliserer ogsaa Politiet sig i sin
faste Form som Enevældens Politi. Grundlaget herfor var Forordningen af 5te Juli 1793
med forskellige senere Tilføjelser, Læmpelser og Instrukser. Den for Enevælden saa karak
teristiske Sammensmæltning af Politimesterens dømmende og administrative Funktioner —
hvortil der alt tidligere havde været Spor — er nu fuldbyrdet: Politimesteren er som Justi-
tiarius i Politiretten øverste Dommer i de Sager, han selv som Politimester har rejst. I
sin administrative Funktion skal han vaage over »alt det, som hører til den almindelige
Roligheds og Sikkerheds Haandhævelse og den offentlige Bekvemmeligheds Befordring";
han skal sørge for, at »Politiet handler med Overlæg og Sindighed og ej uden Nødven
dighed anvender Magt og voldsomme Tvangsmidler", men til Gengæld hævdes i stærke
Ord hans »Embeds Værdighed og A'lyndighed", hvorhos det foreskrives, at Politiet frem
tidig skal være
uniformeret.
Uniformen fastsættes for Politimesteren, hans Fuldmægtige og
Kopister: karmoisinrød Klæde med grøn Krave og Opslag, for Politimesteren selv desuden
Guldgallon og 2 Guldepauletter, for Fuldmægtigen 1 Epaulet. Betjentene fik kraprød Kjortel
med grøn Krave og Opslag. Politiets Tal forøgedes ligeledes. Ikke blot fik Politimesteren
som nævnt til sin Assistance Fuldmægtige, der skulde have latinsk juridisk Eksamen, men
ogsaa Betjentenes Antal forøgedes til 51, hvorhos Gadevægternes Antal sattes op fra 142
til 284 — et Antal, som dog kun kom til at eksistere paa Papiret — medens der vedblev
at være særlige Taarn- og Brovægtere. Der udfærdigedes
endelig særlige Instrukser for Politiets Funktionærer, saa-
vel de højere som de lavere. Om Betjentene (Dagpolitiet)
hedder det, at de paa deres forskellige Poster »skal beflitte
sig paa Nøjagtighed, Ædruelighed og Skikkelighed i For
retningen, saa at de kan fortjene det Almindeliges Agt".
Natvægterne faa Paalæg om, at vogte vel paa Ildebrand
og i paakommende Tilfælde »gøre Alarm og Anskrig og
Folkene allesteds udi Husene paa deres Post opvække";
de advares mod »at forsamle sig ved Enden af Gaderne
for at holde Snak og Samtale med hinanden", og det an
befales dem, »at de med Beskedenhed begegne alle Folk
og med Gode styre til Rette og forhindre Klammeri, Mord
°g Tyveri af yderste Evne og ikke, uden de befales eller
personlig anfaldes, nogen med Hug og Slag begegne". —
Ogsaa Politiets Lønninger reguleres. Politimesteren lønne
des med 2000 Dl. aarlig af Statskassen; Fuldmægtigene
fik, de to ældste 500 Dl., den tredie 400 og de to yngste
360 Dl. aarlig; Kopisterne lønnedes med 300 Dl. hver.
D
an m ark s
h o v e d s t a d
.
En P o litib e tje n t fra 1807.
XXI