164 / 554
- 154 -
Betjentene slæbte hende ud i Forstuen, livor hun blev liggende.
I Anledning af denne Klage har Rasch kun at anføre til sin
Undskyldning, at han havde forvekslet Slagterkonen med „en
gammel Prokurators Kvinde", der i en hel Uge havde overrendt
ham, samt at han, da han opdagede sin Fejltagelse, havde givet
hende en Flaske Hovedvand og Eddike og ladet hende køre
hjem i sin egen Vogn.
At Politiet iøvrigt baade under Rasch og hans Efterfølgere
ofte var nødt til at tage haardt fat, fremgaar tilstrækkeligt af de
talrige Beskrivelser om Uroligheder i Staden i hele den første
Halvdel af 18de Aarhundrede. Ikke sjælden blev Vægtere og
E. J. T
o r m
.
Fattigfogder endog dræbte under Udførelsen af deres Embeds
pligter, hvor Befolkningen regelmæssig tog Parti for Synderen.
Opløb indtraf ved de ubetydeligste Anledninger, Soldater og Marinere sloges, naar de
saa hinanden, Kadetter og Studenter leverede hele Batailler, og udenfor Portene leverede
Bønder og Borgere hinanden formelige Slag. I 1728 sloges Skomagerdrengene og Reb
slagerdrengene om, »hvem der skulde have Præference for Majtræet". Ogsaa grovere
Forbrydelser som Overfald, Indbrud og Drab var hyppige, og Tyveriernes Antal gik over
alle Grænser. Endog professionelle Lommetyve optræder med Tilhold ved Posthuset og
Højbro, hvor en Del Gader løb sammen, og hvor de saaledes »kan have deres Retirade,
naar Fornødenhed udkræver det", ligesom Staden var fuld af »Bondefangere", idet »Bønder,
Søfolk og andre rejsende enfoldige Folk" blev lokkede hen i Kældere og paa Værtshuse,
hvor deres Penge blev dem franarrede paa »'allehaande underfundige og bedragelige Maader*.
Til Gengæld maatte naturligvis ogsaa Justitsen tage haardt fat, naar det en og
anden Gang lykkedes at faa fat paa de Skyldige, og Halshugning, Stejle og Hjul, Hæng
ning, Partering, Brændemærke, Kagstrygning, Afskæring af Ørerne o. 1. forekom meget
hyppig paa Stadens Rettersteder. For mindre Forseelser var Straffen Hensættelse i Gabe
stokken, den spanske Kappe eller Spindehuset »i nogen Tid".
I de anførte Tilstande skete der indtil ca. Aar 1800 ingen nævneværdige
Forandringer
hverken ved de i Tidernes Løb efterhaanden udfærdigede nye Instrukser for Politimestrene (af
1701 og 1741, hvorved Politimesteren tillige fik dømmende Myndighed i Politisager, dog
med
Appel til Magistraten) eller ved de skiftende Politimestres Per
soner. Med faa Undtagelser var da ogsaa disse lidet fremragende
Mænd. Efter Raschs Efterfølger, den berømte Videnskabsmand
Ole Rømer,
en virkelig fremragende og vidtskuende Personlig
hed (1705 —10), følger den ilde lidte o g ! Regnskabsvæsen uordent
lige
Ernst
fra 1 7 1 0 -2 2 , Tyskeren
Ratcken
(1723—26), der af
sløredes som Falskner og Bedrager, og Oberst
Himmerich,
der
blev mest bekendt ved, at han drak sig fuld under Københavns
Ildebrand 1728, og som 1731 fradømtes Ære og Stilling paa
Grund af (ubekendte) Forbrydelser. Først den forhenværende
Lakaj
Tortn
(1731 —1761) viste sig igen den vanskelige Stilling
voksen; han fik Vægterkorpset reorganiseret og betydelig forøget
(105 Mand), skaffede dem større Løn, saa at bedre Elementer
F . H
o r n
.