40 / 554
r k e b i s k o p
Absalon, der som en af vore allerstørste Statsmænd
og vor Histories vel mest lysende Skikkelse, omfattes med
Beundring af alle Danske, har en særlig Interesse for Hoved
stadens Beboere, der i ham fejrer Kjøbenhavns Grundlægger.
Den lille Flække eller Boplads, der allerede 1043, alt-
saa 85 Aar før Absalons Fødsel, fandtes her, er det, der i Ly
af Absalons Befæstning udvikler sig til en By og i Løbet af
800 Aar til den Storstad, paa hvis fornemste Hus Absalons
Billede indtager den mest iøjnefaldende Plads.
Redaktionen af nærværende Værk har ment, at første Kapitel af dettes historiske
Del burde handle om Absalon, og i det følgende gengives derfor det væsentligste af hvad
afdøde Rigsarkivar A. D. Jørgensen har skrevet desangaaende i »Biografisk Lexicon":
Absalon tilhørte ved sin Fødsel Rigets mægtigste og mest ansete Slægter. Hans
Fader Asser Rig var Søn af den mægtige Skjalm Hvide, der i Svend Estridsens Tid var
Høvedsmand over hele Sjælland og, da Erik Ejegod drog i Pilegrimsfærd, modtog hans
Søn, densenereKnud
Lavard, til Opfostring. Han siges ved denne Lejlighed at være
Drengens mødrene Frænde.
Asser Rig og hans Hustru Inge boede paa Slægtens gamle Sædegaard Fjalenslev
(Fjenneslev lille) mellem Ringsted og Sorø, hvis Stentomter i den nyere Tid ere fundne
umiddelbart nord for Kirkegaardsdiget; i Kirken fandtes Skjalm Hvides Gravsted. Paa
denne Gaard fødtes Absalon; han havde en ældre Broder Esbern (Snare) og en Søster
Ingefred; andre Søskende nævnes ikke. Da han ved sin Død, 21de Marts 1201, gik i sit
73de Aar, var han altsaa født mellem 21de Marts 1128 og samme Dag 1129; muligvis
kan der af det usædvanlige Navn sluttes, at han døbtes paa Dagen „Absalon" (30te Oktober),
altsaa 1128.
Absalon voksede op i et rigt Hjem — Faderens Ejendomme var spredte over det
halve Sjælland — og under mægtige Indtryk af Tidsbegivenhederne. Da han var et Par
Aar gammel, indtraf det skæbnesvangre Mord i Haraldsted Skov, som Asser Rig og hans
Brødre følte sig kaldede til at paatale og hævne, og den myrdede Knud Lavards efterfødte
Søn Valdemar opfostredes som Barn og Dreng sammen med Absalon og hans Søskende,