45 / 554
o g herfra har da vel den D om om Absalon, at han var h a vesyg o g gerrig, sin Oprindelse.
I V irk eligh ed en savner denne B esk yldn in g selv fø lg e lig al G rund. Ab salon ejede ved sin
D ød kun det, han havde arvet eller var i Besiddelse af som Prælat o g Stormand i Riget.
Ikke b lot den eg en tlige Aandskultur, men for en væ sentlig Del ogsaa Rigets Forsvar
havde sine bedste, ofte eneste Støtter i B iskopperne. For sit eget V edkomm ende levede
A b salon et saare afholdende o g nøjsom t Liv, ligesom hans sædelige Renhed o g højsindede
G a vm ildh ed fremhæves m ed den højeste Ros.
Et Par A a r efter Udstedelsen af den skaanske K irkelov ned lagde Æ rkeb iskop Eskil
sit Embede. Han havde i et P ar A a r ophold t sig i Udlandet o g vendte nu tilbage med
Pavens T illadelse til at n ed læ g ge Æ rkeb ispedømm et o g selv udnævne sin Efterfølger. Dette
V a lg foretoges i en h ø jtid elig Forsam lin g i
Lunds D om k irke i K on gen s o g talrige Stor-
mænds O vervæ relse.
Eskil n ed lagd e sit Em
bedes In sign ier paa A lteret o g vild e g iv e A f
kald paa sin Ret for ikke at træde Dom kapitlet
for nær; men K on gen o g alle de tilstede
væ rende op ford rede ham til at nævne sin
E fterfølger. Han va lgte da A b salon som den
væ rdigste, ikke b lo t i Kirken, men ogsaa i det
danske Folk. Ab salon vild e d o g ikke m o d
tage V a lg e t for ikke at tabe sit naturlige F o d
fæste i Kampen for K on gen o g Riget; Sjæ l
land var i den G rad komm et til at staa i
forreste Række i denne, at man maatte frygte
for at ga a g lip af A arin gers Anstrængelser,
naar H ø vd in g en her b le v skilt fra sin Hær.
Men Eskil havde en ubetinget T illid til sin
yn g re V en s Evner; han hold t derfor fast ved
sit Forsæt, o g da P aven b lev O pm an d i S tri
den, afgjord e han den saaledes, at A b salon skulde m od tage Æ rkebispevæ rd igheden , men
sam tid ig indtil videre behold e B ispedømm et i Roskilde. Da ogsaa Kongen støttede denne
A fgørelse, maatte Ab salon b ø je sig for den, o g han m od to g Indvielsen i Fasten A a r 1178 ;
13 A a r efter o v e rd ro g han Sjæ llands Stift til sin Frænde P eder Sunesen.
Efter Sejren ov er V endern e trak Absalon sig tilbage fra de politiske Begivenheder.
Kam pene m od H edningerne o g deres Om vendelse til K irkens Lære havde han anset for
en S lags Korstog, som vare fuldt foren elige med hans kirkelige Kald; men den un ge
H ertug Valdem ars F oretagend er i T yskland havde han ingen Del i. Kirkestyrelsen kunde
da ogsaa nok læ g g e B eslag paa selv en b etyd elig M ands hele T id o g Opmæ rksomhed.
D er var m eget at oparbejde fra de u ro lig e o g oprevne Tider, o g m eget stod endnu tilbage
at organisere for at faa den danske K irke fuldt indordnet i det alm indelige Kirkesamfund.
Saaledes siger en tysk Forfatter, at Ab salon fik indført fuld Ensartethed ved Gudstjenesten
i de forskellige B ispedømm er, men i ø v rig t berettes der intet om Enkelthederne i hans
Kirkestyrelse.
Hans eget kirkelig y dm y g e Sind frem lyser noksom af den Beretning, at
han lod anbringe et K ru cifix over sit æ rkeb iskoppelige Sæde, for at det skulde se ud, som
DANMARKS HOVEDSTAD.
VI
- 37 -
Absalons Rytterstatue paa Højbroplads.
Skænket Byen af Konferensraad A.
H e id e .
(Af Professor V.
B issen .)