42 / 554
Under Borgerkrigene havde Vendernes Hærtog overskredet ethvert Maal; store
Strækninger af Landet laa øde, og de sydlige Øer begyndte at modtage en vendisk Be
folkning og træde i venskabelig Forbindelse med den; fra det tidlige Foraar af maatte
man være belavet paa disse Gæster, overalt hvor Havet skar sig ind i Landet, eller hvor
de kunde gaa hen efter at have ranet Heste. Saaledes kom en Vikingeskare paa 24 Skibe
i Foraaret 1158 til Bæltet og gik i Land paa Sjælland; Venderne tog Heste og drog hær
gende indover Øen.Efterretningen herom bragte Absalon til at gribe til Vaaben. Palme
lørdag, 12te April,mødte handem med
sine Huskarle ved Boslunde; han havde kun
18 Mand, men hans Angreb var saa voldsomt og uimodstaaeligt, at han sprængte Hestene
fra hinanden og hug Mændene ned for Fode; kun faa undkom til en nærliggende Skov,
medens Absalon kun mistede en enkelt Mand.
Den følgende Langfredag døde Biskop Asser af Roskilde, men skjønt Absalon nu
omtrent havde opnaaet den kanoniske
Alder af 30 Aar, synes der dog ikke fra
først af at have været tænkt paa ham som
Efterfølger. Imidlertid opstod der Uenig
hed om Valget, der jo som oftest traf et
Medlem af Domkapitlet, og det blev fore
løbig udsat.
Ud paa Sommeren samledes efter
Opbud Ledingsflaaden i Masnedsund for
at foretage et Hærtog til Vendland. Der
viste sig imidlertid saa megen Vrangvilje
og
Raadvildhed blandt de forsamlede
Skibshøvdinger, at det hele endte med en
Opsættelse, en Beslutning, som Kong Valde
mar efter den bestaaende Forfatning troede at burde bøje sig for. Absalon, som havde
fulgt Kongen til denne Samling for at tage Del i Toget, følte sig bittert skuffet ved hans
Vankelmod og haanede den ynkelige Udflugt, man havde brugt, at det ikke gik an at sætte
Rigets bedste Stridskræfter paa Spil. „Lad os da en anden Gang samle Udskuddet og
Stymperne", sagde han, „saa er Fordelen des større, hvis vi sejre, og Ulykken til at bære,
hvis det gaar galt!"
Det erbetegnende forForholdet mellem de to Venner, at Kongen straks efter, da
der var udbrudt en blodig Fejde mellem Bymændene i Roskilde, hvorved han blev nødt
til at vende sig imod Staden med væbnet Haand, benyttede Lejligheden til at blande sig
i det uafgjorte Bispevalg og faa sin Barndomsven kaaret til Biskop i Rigets Hovedstad.
Hermed begyndte Absalons rige Virksomhed i Fædrelandets Tjeneste.
Hvor uklar man endnu var over, hvad det fremfor alt maatte komme an paa for
at bringe Riget paa Fode, viste deres første Foretagende. Der var rejst Mistanke mod
Falstringerne for deres Forbindelse med Venderne, medens de selv paastod, at man lod
dem i Stikken, og at Kongen vanslægtede fra sine Fædre i Kampen mod disse utrættelige
Fjender. Harmen herover bragte Kongen og Absalon til at ruste en Hær af Sjællændere
for at hærge Falster. Men en pludselig og farlig Sygdom, som overfaldt Valdemar i
Ringsted, standsede det overilede Foretagende; Absalon kaldtes til hans Sygeleje, og Hæren
- 34 -
Genstande, fundne i Absalons Grav.