44 / 554
= 36 -
Valdemar et Benediktiner Abbedi ved sin Faders Gravkirke i Ringsted og et Gæstehus for
St. Hans Brødrene i Antvorskov ved Slagelse. I det følgende Aar (1162) maatte Absalon
følge med Kongen til det store Møde i St. Jean de Laune ved Saonefloden i Burgund.
De Erfaringer, som Valdemar gjorde ved Kejserhoffet, og det Lensløfte, som her afnødtes
ham, aabnede imidlertid hans
Øjne for Farerne ved en nærmere Forbindelse
dømmet, og efter Hjemkomsten var han alvorlig betænkt paa at sikre Rigets Selvstændig
hed for Fremtiden. Han paabegyndte derfor ufortøvet det store Værk med Opførelsen af
en Teglstensmur paa Danevirke, ivrig styrket i dette Forsæt og støttet i dets Udførelse
af Absalon.
Imidlertid vare Vendertogene bievne genoptagne i Aaret 1164 og fortsattes nu
næsten uafbrudt i
20
Aar. Absalon var
i en fremragende Grad Sjælen i disse
Foretagender, hvad der ogsaa fremgaar
af, at Kong Valdemars Død (1182) saa
langt fra betegner en Tilbagegang i disse,
at de tvært imod maa siges derefter at
tage et fornyet Opsving, ja med en for
bavsende Kraft at føres til en endelig
Afslutning (1185).Og det
samme er Tilfældet med Forholdet til det tyske Kejserrige;
Muren i Danevirke var ikke fuldført ved Valdemars Død, men fortsattes under hans Søn,
og for første Gang mødte Opfordringen om at tage Danmark til Len af Kejserdømmet et
bestemt og for bestandig afgørende Afslag. Da Absalon herefter nedlagde Sværdet, havde
han fuldtud naaet sitMaal: at værne om Danmarks og de danske Haves Fred, ja en stor
Del af Vendland var endog for en Aarrække lagt under den danske Krone. Og han havde
i de mangeaarige Kampe indlagt sig en Berømmelse som Kriger og som Hærfører, der
har faa Sidestykker i vor Historie.
Samtidig havde han ufortrøden arbejdet paa Folkets og Landets Udvikling i alle
Fredens Idrætter. Ved Aar 1167 gav Kongen ham Købstaden Havn eller Købmande-Havn
(København) ved Øresund med Halvdelen af det tilliggende Herred, og her opførte han
en fast Borg af Sten paa en Holm i Stranden, dels til Byens og Handelens Beskyttelse,
dels til herfra med sine Skibe at beherske det vigtige Farvand. Opførelsen af denne Borg
betegner et vigtigt Vendepunkt i Hovedstadens Historie; fra nu af udviklede den sig hurtig,
rimeligvis samtidig udvidet ved Bosættelsen af indkaldte Nybyggere, til en af de betyde
ligste Handelspladser i Norden. For Absalon personlig var Borgen i Havn til det sidste
hans kæreste Besiddelse.
Særlig følte han sig dog selvfølgelig kaldet til at fremme Kirkens og den højere
Aandskulturs Anliggender. Det var her et Hovedpunkt at sikre de højere Interesser et
fyldestgørende og varigt materielt Grundlag. Dertil sigtede i Virkeligheden Grundlæggelsen
af de saakaldte Herreklostre. I endnu højere Grad var dette dog Tilfældet ved Bispe
sæderne og Domkapitlerne, der jo vare hin Tids Præsteskoler. For at sikre deres Indtægter
trængte Absalon paa med at faa Tiendeydelsen vedtagen i sit Stift. Modstanden herimod
havde varet i Aarhundreder. Det lykkedes dog Absalon at faa Tienden vedtaget i sit Stift
og tre Aar efter gentoges det samme i Lund.
Ved disse Bestemmelser tiltoge uden al Tvivl Bispestolenes Indtægter i høj Grad,
Murstensforbandt fra Valdemarsmuren ved Danevirke.