179 / 386
176
Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne
Mangel. De af Mangel paa Forstand, jeg af Mangel paa Penge.“
Ilan holdt overhoved meget af at skose og latterlig,gjøre de
adelige og fornemme. Ved en Forestilling af „Didrik Menselien-
sk ræk“ viste han sig som Menschenskræk, dekoreret med
Kammerherrenøglen bag paa Uniformen, hvilket naturligvis
vakte stor Munterhed hos Publikum, men tildrog ham en
Irettesættelse fra Theaterdirektøren, Kammerherre Holstein,
der søgte at gjøre Kunstneren begribeligt, at det aldrig kunde
være Holbergs Mening at gjøre Menschenskræk lil Kammer
herre. „Tiderne forandre sig,“ svarede Frydendahl. „Det gaar
1111
ikke længer an at fremstille paa Scenen en Soldat, som
faar Prygl af sin Ivone; derfor maatte jeg, for at hæve denne
Modsigelse mellem Rollen og Virkeligheden, gjøre ham lil
Hofmand.“ E
11
Konflikt, han havde med en meget højtstaaende
Person, gav i sin Tid Anledning til megen Omtale. Det gjaldt
derved hans Families Ære, som han holdt højt i Hævd. Hans
unge, meget smukke og elskværdige Datter var Gjenstand for
denne Persons Efterstræbelser, der gik saa vidt, at han en
Aften, da Frydendahl var paa Theatret, trængte ind lil hende
i Faderens Hus og bestormede hende med sine Tilbud. H eld ig-.
vis kom Frydendahl uventet hjem. Hans og den høje Gjæsts
gjensidige, ingenlunde behagelige Overraskelse lader sig van
skelig beskrive. Men Frydendahl beholdt, skjønt yderlig op-
hragtysin Fatning og anstillede sig, som om han ikke vidste, hvem
han havde for sig. Datterens Glæde ved Faderens uven lede Hjem
komst var stor, og hun fortalte nu alt, livad der var foregaaet
under hans Fraværelse. Nu løb Frydendahls Galde over, og
han greb Stokken. Den fremmede fandt det da rigtigst at af
lægge sit Inkognito og spurgte, om han ikke gjenkjendte ham.
„Skurk!“ raabte nu Frydendahl, der meget godt vidste, hvem
han havde for sig; „Du 'underslaar Dig endog at benytte en saa
højtstaaende Mands Navn og derved at gjøre din afskyelige
Opførsel endnu mere skammelig. Bi lidt — jeg skal lære Dig“
— og saa gik det løs med en alvorlig Kæpperyggedands, hvor
efter der fulgte en Udsmidning efter alle Kunstens Regler.
Frydendahl lod det imidlertid ikke bero derved. Den næste
Dag lod han sig melde til Audiens hos Vedkommende. Der
blev svaret, at han var utilpas og sengeliggende; men F. lod
sig ikke afvise; han paastod, at-de l var en Sag af yderste Vig
tighed, han havde at meddele. Af Frygt for, at Skandalen
skulde hlive endnu større, fandt hans Offer, der. virkelig var
syg og sengeliggende af Følgerne, sig i at modtage ham, og nu
fortalte Frydendahl ham alt, hvad der var passeret den fore-