181 / 386
Penselstrøg, men ogsaa i den kraftfulde Kolorit, der var ud
bredt over Billedet. Han lod sig aldrig, hvor megen Anledning
der end kunde være, friste til nogen Overdrivelse — alt var
Sandhed, alt var grebet ud af Naturen, og dog lod han ikke
savne den Idealitet, der giver selv del komiske et ædelt Præg.
I sin Udførelse af Jeppe paa Bjerget, en af hans kosteligste
Boller, der af Rahbek blev omtalt i en meget udførlig Af
handling, kunde han endog næsten henrive til T aa re r i den
Monolog, hvor han under Galgen tager Afsked med sine Børn
178
Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne
Lindgreen.
og Kreaturer. Hans Henrikker i holbergske Komedier vare
sande Mønsterforestillinger i Fiffighed, Skælmeri og Lune,
og hans Troels i „Barselstuen“ var kostelig i troskyldig Nai
vitet og Løjerlighed. De, som have set Phister i disse Roller,
ville ogsaa vide, hvorledes Lindgreen spillede dem, thi Phister
var hans geniale Lærling og fulgte i meget Lærerens Mønster,
men naturligvis med de originale Udarbejdelser, som hans
rige Evner gav ham Magt til. Da Lindgreen den 1. Januar
1838 fejrede sit 50 Aars Jubilæum som Skuespiller, og da
lian i „Den hjemkomne Nabob“ som den gamle Skræder Ra
pid blev trukken ind paa Scenen af Sønnen Dick, der spilledes
af Phister, med Repliken: „I Gallop — det har Du lært mig,