ValkendorfsKollegiumsHistorie

Udnævnelse, n a a r deres Tid var forløben ; de kunde

saaledes, efter at have væ ret A lum ner i 5 Aar, nyde

Kollegiet i and re 5 for derefter atte r at udnævnes til

A lum ner! Denne F rem gangsm aade anvendtes i endnu

stø rre Udstrækning af Ch ristopher Valkendorfs oven

nævnte Søn, den i sin T id in effigie hen rettede

H a n s

V a l k e n d o r f

til E llinge, der op traad te som P a tron

fra 1690 til 1707. Kollegiets Fysiognom i ændredes

derved i høj G rad; a lum n i perpetu i ældedes paa

Kollegiet, bedagede Mænd vand rede om mellem unge

S tuden ter. I 1680 fik f. Eks. den fyrretyveaarige

P ede r Kylling efter P a tronen s Fo rlangende den før

ste ledige P lads paa Kollegiet; da han s fem Aar va r

gaaet, udnævn te P a tro n en ham ved en Skrivelse til

Konsistorium paany til Alumne, »med vanlige Aares

Tid og Privilegiers Gode, levende

i det øvrige

efter

Fundatsen« .

Senere fornyedes hans A lumneplads

tiere Gange4), og h an døde paa Kollegiet efter seksten

Aars A lumnetid 1696. Hans Busch, som blev A lumne

senest 16815), boede p aa Kollegiet til 1708, altsaa i

m ind st 27 Aar. Kort Sass tik i Aaret 1693 eet Aars

Forlængelse efter P a tronen s Forlangende og boede

derefter i Kraft af stadige Forlængelser paa Kollegiet

ind til 1708. Hans Been, der fik Forlængelse første

Gang i 1697 og ved samm e Lejlighed opnaaede Ma

gistergraden »gratis«, boede ligeledes paa Kollegiet til

1708, da h an døde. Andres Indg riben g jo rde F o r

v irringen fu ldkomm en ; Universitetets P a tron b lan

dede sig ogsaa i A lumneudnævnelsen og skaffede i

1698 den før om talte Kort Sass to Aars Forlængelse6).

Om det saa var Professorerne, vænnede de sig efter-

haand en i saa høj Grad til den ny Metode, at de selv,

uden P a tronen s Opfordring, i 1699 bevilgede Anton