ValkendorfsKollegiumsHistorie

til Y iceguvernøren i Malmø og af denne faaet Anbe

faling af sit Æ rin d e til V ice-Employéen Lejonclou i

K øb en h av n 20). Da h an saa fik Regnskabet fra P ro

fesso rerne, tilfredsstillede det h am ikke ; h an skrev

og besvæ rede sig over, »at ikke sam tlige Professores

havde deres egne Hæ nde r u n d e rsk rev e t21)«. »Hvor-

paa blev reso lveret, at Secretarius med faa Ord sku lde

lade h ann em vide, at Universitetet p lejer ikke an d e r

ledes at sv a re22)«.

Paa dette T id spunk t tog Sagen en heldig Vending

for P rofessorerne. De befriedes to r den besværlige

Pa tron , der gik i Krig og døde i F e lte n 23), og belæ rt

af E rfaringen m andede de sig nu op og afviste be

stem t hans Søn,

C h r i s t i a n C h r i s t o p h e r V a l k e n d o r f s ,

Fo rsøg paa at op træde som P a tron . Da h an i et Brev

af 16. Nov. 1707 erk læ rede sig m isfornø jet med det

tilsendte Regnskab og forlangte ogsaa at faa Kopi af

Obligationerne, vedtog P ro fesso rerne den 14. Jan . 1708,

at der paa h an s Brev »ej videre sku lde svares, saa-

som fo rhen allerede v a r efter Valkendorfs Begæring

h ann em tilskrevet saa meget, som i denne Occasion

b ehøv ed e s24«.

Denne E rk læ ring blev afgørende. E fter 50 Aars

Fo rløb løsrev P ro fesso re rne sig fra T ræ ldom u n d e r

tvivlsom t berettigede og utviv lsom t skadelige »Patro

ner«. Til Held for P ro fesso re rne gik nem lig ogsaa

Christian Ch ristopher V alkendo rf i K rigstjeneste25) og

fo rh ind redes derved i at forfølge sine Krav. E llers

va r det ogsaa tvivlsom t, om P ro fesso rernes øjeb lik

kelige Fasthed i Længden vilde have ho ld t S tand over

for V alkendorferens seje Vilje. U nder en mangeaarig

T jeneste i Fe lten glem te Christian Ch ristopher Valken

do rf ikke sin formentlige Ret til P a tro n a te t over