ValkendorfsKollegiumsHistorie

re rn e h a r endv idere »ikke i Mandsm inde lagt en Skil

ling til Fremvækst« , og til B ibliotheket er i 100 Aar

ikke 10 Bøger blevet anskaffet — Beskyldninger, som

vel er overdrevne, m en som dog ram m e r væsentlige

Mangler ved P rofessorernes Fo rva ltn ing af Kollegiets

Kapital, ligesom de øvrige Anker m od deres Styrelse

af Kollegiet i det store og hele e r fuldt berettigede.

Paa det T idspunk t, da denne for P rofessorerne saa

ubehagelige Klage — som Begeringen dog ikke tog

noget Hensyn til — forelaa, va r Konsistorium s spændte

F o rho ld til P a tron en forlængst u d a rte t til en aaben-

lys Kamp, i hvilken Hans V alkendo rf og han s ald

rende F avo rite r paa Kollegiet, der saa sig truede af

P ro fesso rernes vaagnende Refo rm tendenser, havde

staaet tæ t fylket mod P rofessorerne. Kampen ind le

dedes, da P rofessorerne i 1706 lod den gamle Hans

Busch vide, at han skulde forlade Kollegiet inden

fø rstkomm ende M ikkelsdag13); Rek tor opfordrede ham

derfo r til at udlevere D istribu tspro toko llen , som han

i sin Egenskab af Inspek to r opbevarede. Dette næg

tede han og vægrede sig senere igen ved at give den

fra sig, da R ek to r sendte Pedellerne efter den. Han

fik V alkendo rf til at antage sig hans Sag. I et Brev

til denne sin Velynder klager h an over, at A lumnerne

ved sidste Paasked istribu ts havde faaet m ind re, end

de plejede (efter Regnskabet h a r de dog faaet nøjag

tig det samm e som i de næ rm est foregaaende Aar),

endvidere, tilføjer han med snild Beregning, »blev Pa

tron en afsat og Kollegiets Love ophævede«(!)u ). Dette

Brev hensatte Hans V alkendo rf i stor Ophidselse; om-

gaaende skrev han til Konsistoriet og udbad sig F o r

k la rin g 15). Pro fesso rerne tilfredsstillede ikke hans F o r

dring, og det følgende Aar skrev han da igen og for