ValkendorfsKollegiumsHistorie

langte nø je Opgivelse af, hvo r sto r Kollegiets Kapital

i Ø jeblikket var, hvo r meget S tuden te rne fik i D istri

bu ts, om B ib lio theket fik de det tilkomm ende Henter,

og hvilke Bøger de r v a r købt. H an ven te r snarest

Svar i Haab om , at han ikke skal se sig nødsaget til

at henvende sig til Kongen af Sverrig

0 111

at overdrage

den svenske Gesandt i København at antage sig han s

Sag'16). Denne Skrivelse gjorde P ro fesso rerne be tæ n

kelige, og de drøftede indgaaende, hv ilken Ho ldn ing

de sku lde indtage. Meningerne v a r stæ rk t d e lte17).

P rofessor W o rm frakend te Hans V a lkendo rf al Ret

til P a trona te t, og i hve rt Fald sku lde m an ikke finde

sig i, at A lum ner, de r havde opho ld t sig paa Kolle

giet i 20 Aar, anbefaledes til fo rnyet Bevilling paa

Kollegiet. Andre va r m ere forsigtige; V inding og Bor-

n em ann mente, at Hans Valkendorfs »høflige Begæ

ring« om Regnskab ikke vel kund e afvises; han va r

jo dog af Stifterens F am ilie; »man b ø r vel overveje,

før m an erk læ rer, at H ans V alkendo rf ikke kan væ re

Legati P a tro n u s , da dette k an have stø rre Konse

kvens, end m an tænker« — T ruslen m ed Kongen

af Sverrig havde ikke væ ret uden V irkning. — Det

blev de forsigtige, hvis Mening gik igennem ; Konsi

storiet besluttede at tilsende V alkendo rf Kopi af sid

ste Aars R egnskab18).

Im id le rtid havde P a tron en m ed stigende U taalmo-

dighed afventet P rofessorernes Svar og om side r til

send t Hans Busch e n . fo rb itret Skrivelse, i hvilken

h an paalægger denne at skaffe ham Svar paa han s

Brev. Han vil nu ikke længere taale Opsættelse, og

skulde m an dog søge at holde h am hen , skal han

»nok finde paa and re R a a d 10)«. Han havde da ogsaa

henvend t sig, vel ikke til Kongen af Sverrig, m en dog