169 / 392
162
Hjemme og ude
større Evner, Kundskaber og under heldigere Forhold kan
virke for en Sag, som jeg maaske ikke har havt Andet at
ofre end en god, og i det Hele og Store ren, Vilje.“
Vilhelm Møller grundede siden det ene literære Fore
tagende efter det andet
Flyvende Blade, Nutiden
og andre,
som han dels skrev næsten ene, dels ledede med Talent.
Hans større Arbejder derimod kom sjældent videre end til
Indledningen og de første Kapitler. Adskillige af hans Planer
stod paa Stabelen, til de gik i Spaaner. Besynderligt nok
og ægte dansk endte den literære Oprørsmand som Teatrenes
officielle Censor.
25.
Lige siden den kjøbenhavnske Dagspresse i Marts 1872
havde lukket sig for mig, havde de unge Mænd, der sluttede
sig til mig, næret det Forsæt at oprette et Dagblad. Vilhelm
Møller var oprindeligt ivrigst derfor; han traf da ogsaa snur
rige Aftaler snart med en, snart med en anden Forretnings
mand, mest med saadanne, der spekulerede i de nye Navne,
vilde bruge Bladet til en storstilet Reklame for dem selv og intet
Tryk vilde udøve paa Redaktionen, da det var dem usigelig
ligegyldigt, hvad der kom til at staa i Avisen, blot den gik.
Det viste sig desværre stadigt, naar det kom til Stykket, at
den paagældende Forretningsmand var ganske formueløs.
Men da fra Begyndelsen af 1873 min Broder kunde
raade over nogen Kapital, tog han med Iver Planen op
paany, og det blev besluttet, at fra 1. Januar 1874 vilde han
og jeg i Forening udgive et Dagblad. J. P. Jacobsen var op
fyldt af denne Plan og fuld af Tillid til dens Virkeliggørelse;
han skulde kraftigt medvirke, saa lidet egnet han end var
til Journalistik. Vi tænkte os
Det nittende Aarhundrede
som Titel. Bladet skulde fremfor Alt gaa ud paa i liden