174 / 392
Hjemme og ude
167
Kontor Besøg af den yngste Begynder med et Manuskript
under Armen, uden at han fulgte ham ud gennem samtlige
Døre, Skranker og Glasdøre til den aabne Trappe.
Hegel var en udmærket Forretningsmand, samvittigheds
fuld til det Yderste i Arbejdet; han skrev egenhændigt hvert
eneste Brev af det Gyldendalske Forlags uhyre Korrespon
dance. Han var Punktligheden selv. Med ham var en Af
tale en Aftale, det henkastede mundtlige Ord af samme Vægt
som en skreven Kontrakt. Aldrig Vaklen, aldrig Vrøvl. Han
bestemte sig efter en kort Betænkningstid, og blev staaende
ved sit Udsagn. Af en Forfatter, han en Gang kendte, tog
han ethvert Manuskript ubeset; aldrig krævede han, som
udenlandske Forlæggere næsten altid, Rettelser deri. Hans
Hovedevne som Forlægger var hans saa overordentlige
og saa kloge Dristighed. Han overtog Forlaget først af
Bjørnsons, saa af Ibsens Værker i det Øjeblik deres Navne
trængte gennem hos Literaturyndere, men før de endnu
havde havt det ringeste udvortes Held. Og saaledes over
tog han efterhaanden al værdifuld dansk og norsk Lite-
ratur.
Den stilfærdige, beskedne, altid noget forlegne Mand
var af Naturen anlagt til den største Regelmæssighed. Der
var noget dristigt, men intetsomhelst oppositionelt i hans
Natur. Han havde i sin Ungdom været en liberal Mand
i Liberalismens moderate Former da. Han var en loyal
Borger, med Aarene vistnok Højremand, dog ilde tilmode
ved Højre-Agitation. Han var en rettroende Mand men med
fuldstændig Taalsomhed overfor Anderledestænkende.
Skønt han stillede sig sympatetisk til dem, der startede
den literære Bevægelse fra 1871 og skønt Angrebene ikke
gjorde andet Indtryk paa ham end at vække hans Uvilje,
viste det sig snart som en Nødvendighed for ham at tage
Hensyn til Misstemningen hos det Publikum, hvoraf han