Previous Page  174 / 392 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 174 / 392 Next Page
Page Background

Hjemme og ude

167

Kontor Besøg af den yngste Begynder med et Manuskript

under Armen, uden at han fulgte ham ud gennem samtlige

Døre, Skranker og Glasdøre til den aabne Trappe.

Hegel var en udmærket Forretningsmand, samvittigheds­

fuld til det Yderste i Arbejdet; han skrev egenhændigt hvert

eneste Brev af det Gyldendalske Forlags uhyre Korrespon­

dance. Han var Punktligheden selv. Med ham var en Af­

tale en Aftale, det henkastede mundtlige Ord af samme Vægt

som en skreven Kontrakt. Aldrig Vaklen, aldrig Vrøvl. Han

bestemte sig efter en kort Betænkningstid, og blev staaende

ved sit Udsagn. Af en Forfatter, han en Gang kendte, tog

han ethvert Manuskript ubeset; aldrig krævede han, som

udenlandske Forlæggere næsten altid, Rettelser deri. Hans

Hovedevne som Forlægger var hans saa overordentlige

og saa kloge Dristighed. Han overtog Forlaget først af

Bjørnsons, saa af Ibsens Værker i det Øjeblik deres Navne

trængte gennem hos Literaturyndere, men før de endnu

havde havt det ringeste udvortes Held. Og saaledes over­

tog han efterhaanden al værdifuld dansk og norsk Lite-

ratur.

Den stilfærdige, beskedne, altid noget forlegne Mand

var af Naturen anlagt til den største Regelmæssighed. Der

var noget dristigt, men intetsomhelst oppositionelt i hans

Natur. Han havde i sin Ungdom været en liberal Mand

i Liberalismens moderate Former da. Han var en loyal

Borger, med Aarene vistnok Højremand, dog ilde tilmode

ved Højre-Agitation. Han var en rettroende Mand men med

fuldstændig Taalsomhed overfor Anderledestænkende.

Skønt han stillede sig sympatetisk til dem, der startede

den literære Bevægelse fra 1871 og skønt Angrebene ikke

gjorde andet Indtryk paa ham end at vække hans Uvilje,

viste det sig snart som en Nødvendighed for ham at tage

Hensyn til Misstemningen hos det Publikum, hvoraf han